100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 25
Th Minh Châu Nguyn
Jeg føler mig mere hjemme her end i Vietnam. Det meste af min familie er her, og
jeg har en stor omgangskreds gennem den
katolske kirke, det vietnamesiske samfund
og mit arbejde. Jeg mangler intet. Jeg har
aldrig grædt over de ting jeg har oplevet.
Jeg var soldat i Vietnam og har set mange ting, jeg gerne ville være foruden. Mit liv
her i Danmark har heller ikke altid været lige
nemt, især kartoffelkuren ramte mig og min
mand hårdt som restauratører, og vi havde dårligt nok råd til at leve. Jeg har aldrig
grædt over min situation. Men da jeg læste
på Hf, skulle vi lave en opgave om HC Andersen. Jeg skulle læse ‘Den lille pige med
svovlstikkerne’. Hendes smerte ramte mig,
og pludselig begyndte jeg at græde. Det
var som om jeg blev kastet tilbage til en
anden tid. Til dengang jeg var en lille pige,
som gik i skole i Laos, der hørte jeg nemlig
den samme smukke historie. Jeg får stadig
tårer i øjnene når jeg tænker på hende, og
jeg ved egentlig ikke hvorfor, den rammer
mig bare. For 2 år siden gik jeg på pension,
men jeg kunne altså ikke finde ud af at sidde derhjemme. Derfor arbejder jeg nu deltid i hjemmeplejen, og jeg elsker at kunne
give de ældre den omsorg, de har brug for.
Min egen far er sidst i 90’erne og bor hjemme hos min søster. Det er et kæmpe ansvar
at påtage sig, når man også har et job og
en familie at tage sig af. Derfor synes jeg,
at det danske plejehjemssystem er en rigtig
god løsning. Det giver børnene en frihed og
en tryghed, som min søster mangler i sin
hverdag.
