100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 27
Haseeb Amiri
Jeg er både dansk og afghansk, men
ikke fremmed. Vi var nogle af de første udlændinge i Nørre Nebel. Folk
var søde, hilste på os i byen, og nogle inviterede os hjem. Hvis man kender
hinandens måde at leve på, kan man
godt leve side om side, selvom man er
forskellige. Når der er noget, jeg gerne
vil opnå, sætter jeg alt ind på at få det
til at lykkes. Jeg træner, øver, læser og
drømmer om det om natten. Sådan var
det med fodboldtricks, da jeg var yngre,
og sådan var det, da jeg for et års tid
siden søgte ind på Politiskolen. Jeg er
stædig og har en stærk retfærdighedssans. Jeg mener godt, at man kan hæve
straffen på grov kriminalitet i Danmark
og udvise udlændinge, som har begået voldtægt eller mord. Hvis man koster
Danmark mere, end man gavner, kan
man lige så godt tage hjem. Mine venner synes, jeg er hård på det punkt, men
så længe proportionerne er i orden, må
systemet gerne være kontant, for det
skaber tryghed i resten af samfundet.
Da jeg blev optaget på Politiskolen, var
det en drengedrøm, der gik i opfyldelse,
for det er første skridt mod at blive en af
dem, der går efter ”the bad guys”. Hvis
jeg en dag bliver efterforskningsleder,
forestiller jeg mig, at jeg bliver sådan en
John McClane fra Die Hard-type, som
hverken sover eller ser familien, når en
vigtig sag skal opklares.