100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 33
Cong Hung Nguyen
Jeg har ikke lyst til at rejse tilbage til mit
hjemland, som så mange andre udlændinge taler om. Jeg er 50% fremmed, men kun
fordi alle altid spørger mig, hvor jeg kommer fra. Jeg er lidt bange for at blive gammel. Bange for at min kone og jeg vil føle os
ensomme. Vi har kun én søn på 27, og han
har endnu ikke stiftet familie. Han har haft
to danske kærester. Jeg tror bare ikke, at
de var tålmodige nok til min søn. Asiatiske
piger er mere tålmodige med deres mænd,
og så er de ikke så skrappe. Jeg har rådet
ham til at finde en kone, som ikke er alt for
smuk, for så stresser man hele tiden over,
om der en dag kommer en anden og hugger hende. Det er ikke nemt at finde en god
kone. Jeg mødte min kone, da jeg skulle
med båden fra Vietnam til Hong Kong. Hun
var katolik, mens jeg er vokset op som ateist. Derfor måtte jeg gå på bibelskole i to
år, før vi kunne gifte os. Hver dag sad vi og
læste i Biblen. Det var dengang, jeg prøvede at imponere hende. Nu er jeg blevet
for doven. Men jeg passer godt på hende.
Kvinder er som blomster. De skal vandes
hver dag, ellers fordærver de. Jeg ærgrer
mig over, at vi ikke fik flere børn. Da vi boede i flygtningelejren i Hong Kong, fik mange af de vietnamesiske kvinder tilbudt et
præventionsmiddel, der endte med at gøre
dem sterile. Så vi måtte nøjes med ét barn.
Han er er en dejlig dreng, og så er han flot.
Han burde kunne finde sig en kone.