100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 45
Fatima Yassin
Der er meget rent i Danmark, og skolerne fungerer godt. Jeg kan godt lide, at
der ikke er bedrageri i Danmark, og man
får det, man betaler for. Jeg kan også
godt lide, at folk her er meget ligetil og
siger tingene, som de er. Mine børn skal
lære begge kulturer, men jeg tror, de bliver 90% danske. Jeg havde en tøjbutik
i Syrien. Det er meget anderledes end
i Danmark. I Syrien snakker man meget med kunderne, det gør man ikke
så meget her. I Syrien kunne jeg også
sidde på en stol og drikke te eller kaffe,
og snakke med kunderne, det gør man
ikke her, kun i pauserne. Nogle danske-
re er ikke så interesserede i at snakke
med flygtninge, kun hvis de har brug for
hjælp, og hvis nogen vil snakke, er det
kun gamle, ikke de unge. Jeg er også
blevet meget mere organiseret, efter jeg
er kommet hertil. Før skrev jeg aldrig aftaler i kalenderen, men nu er jeg tblevet
100% dansker med hensyn til det. I Syrien sov jeg også først klokken 1-2 om
natten, men her er jeg træt klokken 23.
Det er forskellige samfund, og man skal
tilpasse sig, men der er stor forskel.