100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 47
Sunita Haydari
Jeg tror, jeg ligger omkring 50/50. Jeg drikker ikke
alkohol, jeg spiser stadig ikke svinekød, men jeg
bærer ikke tørklæde, jeg er med til fest, og jeg tager stramt tøj på ligesom de danske piger. Nogle
gange bliver jeg selv i tvivl, og meget forvirret over
hvor meget jeg tilhører det enkelte samfund, men
det har jeg vænnet mig til.
Uanset hvor lang tid jeg har boet her, og været
involveret i det danske samfund, har jeg stadig
noget i min identitet, der tilhører det land, jeg
kommer fra. Når jeg mødes med mine kusiner, der
stadig bor i Iran, kan jeg tydeligt se, at der er forskel mellem os. Deres tanker handler om at være
hjemme, at kunne lave mad og at passe børn. Jeg
er 20 år nu og kan overhovedet ikke lave mad,
men jeg kan køre bil, og jeg kan gøre alt andet end
at lave mad og passe børn.
Jeg kan slet ikke forstå, hvad deres mening med
livet er; bare være hjemme og passe børn og lave
mad, hvad laver de? Hvad er det for et kedeligt
liv de har? Nogle gange tænker jeg også, at det
er synd for dem. Jeg har dog også noget tilfælles
med dem, for eksempel beder jeg stadigvæk.
Jeg synes det er meget vigtigt at de piger der
kommer ud af de lande, hvor man ikke har ret til
så meget, bruger den ret, de har her. At de tænker
anderledes og ser ting fra en anden synsvinkel,
end den de har med. Hvis man ikke kæmper for at
få en uddannelse, og bare lader andre bestemme
over sig, synes jeg, man har tabt livet.
kvinde / 20 år / gymnasieelev / Sønderborg / fra Afghanistan/ kom til Danm