100% FREMMED? : 100 personer - Page 49



Ahmed Kadhim Al-Sovirawi
Jeg går i gymnasiet, arbejder i Rema 1000, går til
fitness og til boksning. Når jeg er færdig i sommeren 2019, er jeg kommet ind hos Livgarden, og
bagefter skal jeg være radiograf. I Livgarden er
det eneste der tæller, at man kan samarbejde, og
at man fremstår som en enhed. Hvis en kommer
for sent, kommer alle for sent, og alle skal glatbarberes så vi ligner hinanden. Jeg glæder mig til, at
turisterne kan se, at der står en iraker og passer
på dronningen.
I Koranen står der, at man skal behandle et land
som sit eget land. Man skal bruge de muligheder
der er i Danmark, til at få en uddannelse. Da jeg
fik mit første arbejde, trådte jeg ind i mit nye liv og
følte, at jeg kom ind i det danske samfund. Min
far, der har haft arbejde, er også bedre til dansk
end min mor.
Nu har jeg arbejdet omkring to år i Rema 1000.
Jeg lærer meget om danskerne og samfundet
her. Noget simpelt som hvordan danskerne køber
ind til påske og jul, siger meget. Nu har jeg fået
lukkevagten, og det er et stort ansvar og godt at
have på mit CV. Min chef stoler på mig, og giver
mig nøglerne til butikken, Rema 1000 er ”Amana” - arabisk for at opretholde tillid - når jeg har
lukkevagten. Et stykke værdi jeg har ansvaret for,
når chefen er væk. Han overlader kunderne til en
indvandrer i en dansk butik. Det er en stor ting.
mand / 20 år / studerende / Sønderborg / fra Irak / født i Danmark af irakisk





Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen