100% FREMMED? : 100 personer - Page 51



Gervais Nombe
Jeg føler mig kun omkring 20% dansk, og 80% fra
Congo. Jeg er født i Congo og boede der i et år.
Jeg har boet 12 år i Danmark og oplever hver dag,
at jeg er fremmed. Jeg får at vide af mine venner,
at de accepterer mig som dansker, men jeg føler
mig aldrig som dansker. Jeg ser mig selv som en
flygtning - som en meget stolt flygtning faktisk.
Det er ikke fordi jeg ikke kan lide Danmark, men
hvis der ikke var krig i mit land, ville jeg tage tilbage. Der er stor forskel på vores kulturer, Congo er
et meget kristent land. Når man hilser på folk, især
ældre, holder man sin hånd over den anden, for
at vise, at man har respekt for dem. Vi har meget
respekt over for andre mennesker, og især ældre.
I Afrika er man én stor familie. Min familie betyder
rigtig meget for mig. Musikken og maden fra Congo er bedre end den danske, især musikken. Jeg
kan nu godt lide meget dansk mad, blandt andet
den danske julemad synes jeg er god, men det
med, at man danser om juletræet, er mærkeligt,
og det med julemanden - at der kommer en fremmed mand med gaver er da mærkeligt, og både
drenge og piger har kjole på til barnedåb. Børnene
er også meget respektløse overfor deres forældre
og lærere, det forstår jeg ikke. Der er heller ikke så
mange børn og unge fra Afrika, der spiller computer, det gør I meget. Vi bruger slet ikke vores tid på
sådan noget. Jeg har dog set meget fjernsyn som
barn, det lærte jeg meget dansk ved.
mand / 18 år / efterskoleelev / Sønderborg / fra Congo / kom til Danmark i 2





Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen