100% FREMMED? : 100 personer - Page 53



Ferat Gashi
Jeg er født i Kosovo, men er opvokset
i Danmark. Jeg kom her, da jeg var 2 år
gammel og jeg føler mig meget dansk.
Inden jeg startede som selvstændig,
valgte jeg at arbejde på asylcentret
som vagt. Mest fordi jeg selv har været asylansøger. Der var 880 mennesker,
og jeg var alene fra klokken 18 til 6 om
morgenen. På et tidspunkt skaffede jeg
14 cykler fra Kirkens Korshær. Jeg delte
dem ud til de første og de næste 3-4
timer bankede det på døren hele tiden:
”give me a bike”, sagde de, men jeg
havde jo ikke flere. Jeg valgte at få en
kone fra Kosovo. Dengang jeg gik på
Dybbøl-Skolen var vi 22 børn, og alle
deres forældre var skilt, undtagen to piger som var tvillinger. Det er noget helt
andet at være sammen med en albansk
pige, der er en helt anden kærlighed.
Jeg har aldrig været forelsket i en dansk
pige, eller følt, at det var noget jeg skulle. Det er også min oplevelse, at danske
piger nogle gange er lidt løse på tråden,
jeg har kendt mange piger, som har
haft kærester, og alligevel været sammen med andre fyre. Nogle i min familie
kendte min kone. Jeg tog til Albanien og
efter to dage besluttede vi, at det skulle være os. Jeg snakkede med hendes
far, og han accepterede det. Vi har været sammen siden 2010 og vi har fået
to børn sammen. Sproget derhjemme
med mine børn er dansk, men sproget
med min kone er albansk. Vi har mange
gange prøvet at snakke dansk sammen,
men det bliver sådan noget underligt
noget. Børnene kan både albansk og
dansk. Jeg snakker også dansk med
mine søskende, men albansk med mine
forældre, selvom de godt kan dansk.





Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen