100% FREMMED? : 100 personer - Page 61



Khudur Farhan
Lige meget hvor jeg bor i verden, føler jeg mig som
menneske og som en del af alverdens mennesker.
Jeg føler mig som en del af det land, hvor jeg bor.
Derfor føler jeg mig nu som en del af Danmark.
Jeg er den sidste asylansøger, der er tilbage på
Bornholm. Da jeg boede på asylcentret, fik jeg job
formidlet gennem Udlændingestyrelsen og Røde
Kors. Derfor fik jeg også lov til at få min egen
adresse. Normalt kan asylansøgere hverken få job
eller bolig.
Jeg har et beskæftigelseskort, der giver mig lovligt ophold i et år. Hver sjette måned skal jeg skrive under på, at jeg stadig er i arbejde. Jeg får at
vide af advokaten, at Danmark ikke kan sende mig
tilbage, fordi mit liv vil være i fare i Irak. Jeg sad
fængslet i Irak på grund af en sunni-shia konflikt.
Mit arbejde betyder alt for mig, og jeg er dybt,
dybt taknemmelig over for min arbejdsgiver. Han
gav mig et job, selvom jeg er asylansøger. Jeg ved
ikke, hvor jeg er om fem år. Jeg kan ikke engang
se mig selv om fem minutter, for mit liv er fyldt
med uvished. Men som et ønske, og en drøm, ser
jeg mig selv om fem år i det her hus og med det
samme arbejde. Jeg ser ikke mig selv her om fem
år. Men jeg ønsker det.
Det sværeste i mit liv er, at jeg ikke har et
CPR-nummer. Uden et CPR- nummer er jeg ikke
sikker på at kunne blive her. Mit store ønske, og
min drøm, er at få et CPR-nummer. Bortset fra det
er der ikke noget, der er svært. Her er ikke krig, og
jeg føler mig lige så meget værd som kongen selv.
mand / 50 år / fraskilt / børn / arbejder på Bornholms Valsemølle / Aakirkeb





Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen