100% FREMMED? : 100 personer - Page 67



Gevork Babayan
Før jeg fik dansk statsborgerskab, havde jeg intet statsborgerskab. Det var en
meget mærkelig følelse at være statsløs. Så meget kort vil jeg sige, at jeg er
90 procent dansk Da jeg rejste til Armenien for at besøge min kone, følte jeg
mig udenfor. Så snart jeg åbnede munden og talte armensk, kunne folk straks
fornemme, at jeg ikke var derfra. Jeg elskede at være der, men jeg var udenfor.
I min fritid dyrker jeg meget kampsport
og fitness, og jeg hugger i sten, maler
og spiller musik. Jeg skriver også på
en bog om de seks år, hvor jeg boede
på et asylcenter ved Aalborg. Bogen
slutter, når jeg får statsborgerskab, for
så er hele min rejse komplet. Jeg lærte
mig selv dansk. På asylcenteret måtte
jeg ikke modtage undervisning, men
jeg havde en dansk ven, der lånte mig
hans lånerkort til biblioteket. I starten
lånte jeg børnebøger, som Peter Plys,
og brugte en dansk-armensk ordbog,
men ret hurtigt behøvede jeg den ikke
længere. Efter halvandet år læste jeg
Nordkraft, De Tre Musketerer og Greven af Monte Cristo på dansk. I min
bog prøver jeg at skrive så objektivt og
ærligt som muligt. Det skræmmer mig,
og derfor går det også langsomt. Nogle dage får jeg kun skrevet én sætning.
Jeg har skrevet på den i fire år nu, og
jeg har skrevet 49 sider. At gå tilbage til
tiden på asylcentret, er som at bevæge
sig ind i et mørkt rum, som jeg ikke kan
opholde mig ret længe i. Men min bog
er også en succeshistorie, for de sidste
5-6 år har været én lang optur for mig.
Bogen hedder “Indlænding”, fordi jeg
ikke er udlænding mere. Ingen bruger
det ord, så det vil jeg prøve at tage patent på.





Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen