100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 79
Hasko Hasko
Jeg føler mig som en fugl i et træ. Jeg frygter den
dag stormen kommer og blæser mig ned. Nogle
gange føler jeg mig fremmed i Danmark. De store
politiske storme i udlændingepolitikken i Danmark
og hele verden gør, at jeg ikke kan føle mig sikker
på en stabil fremtid for mig og min familie. Jeg
flygtede fra Syrien til Libanon og så til Tyrkiet. Og
endelig på en fiskekutter fra Mersin til Sicilien. Rejsen over havet tog 11 dage og 11 nætter. Jeg bar
på en stor, grøn gummiring, som jeg var klar til at
puste op, hvis båden skulle kæntre.
Vi var vel omkring 300 mennesker stuvet sammen
på båden. Store familier, små familier, unge, gamle. Alle fra Syrien. De sidste to dage havde vi kun
kartofler at spise. Vi kogte dem i havvand. Børnene græd. Nogle tog deres koraner frem og bad,
når skroget hamrede ned i de høje bølger. Natten
var en sort plamage. Det mærkelige, monotone
mørke om natten. Jeg var bange for at dø i havet,
bange for, at fiskene skulle komme og spise det
hele.
Syrien er som en have med mange forskellige
blomster og planter. Men den kurdiske kultur blev
trampet ned igen og igen. Jeg havde malet det
hele, før det skete. Kunsten er profetisk. Jeg har
mistet alle ejendele, min bil, mine malerier. Mit atelier i Damaskus. Jeg har mistet mine drømme om
Syrien.
Men jeg har vundet min frihed i Danmark, selvom
jeg må dele min identitet op i to. I Syrien var jeg
kunstner. I Danmark er jeg kunstner og fabriksarbejder. Og jeg må hele tiden arbejde med min
fremmedhed.
mand / 44 år / gift / børn / kunstner og fabriksarbejder / Aabenraa / fra Syri