100% FREMMED? : 100 personer - Page 85



Shahpour Sobhani
Jeg er ud af en stor søskendeflok. Allerede
som barn var jeg meget målrettet omkring
min skole, og jeg har altid knoklet for at nå
de mål, jeg satte mig. Da jeg fortalte min
mor, at jeg ville rejse fra Iran, fordi mit liv
ikke skulle spildes med tre års værnepligt
og krig, begyndte hun at græde. ”Men
prøv at se,” sagde jeg, ”du har ni børn, og
af dem er jeg nummer syv.” ”Ja, min søn,”
svarede hun, ”men en dag vil du forstå, at
hver eneste blomst har sin egen duft.” I dag
har jeg min egen familie her. Og ja, jeg forstår den kærlighed. Jeg satte mig det mål,
at jeg ville være apoteker inden for fem år.
Jeg søgte en ledig bevilling i København,
men der var flere ansøgere end bevillinger. I
2010 kom der en ledig bevilling i Aabenraa.
Jeg kendte ikke et eneste menneske i byen
dengang. For mig er apotekergerningen
særlig. Apotekeren har mange forskellige
opgaver inden for sundhedssektoren. Det
handler om patienternes helbred og kundernes sundhed. Så for mig er det vigtigt at
behandle hver eneste kunde med respekt.
Jeg nyder at stå i skranken og bruge min
faglighed til at hjælpe de mennesker, som
jeg møder i hverdagen. Jeg føler mig ikke
fremmed, men fremmedhed kommer altid
an på, hvem man møder. Af og til kan jeg
møde den fordom, at én med min baggrund
ikke kan nå det, som jeg har nået. Men min
erfaring er, at uanset hvor man kommer fra,
så handler det om det, som kommer inde
fra én selv. Er man et givende menneske,
får man altid noget tilbage.





Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen