100% FREMMED? : 100 personer - Page 9



Manal Bashir Tahhan
Jeg er 100% flygtning. Selvom jeg har
fået asyl, er min fremtid her stadig usikker. De seneste otte måneder har mine
børn siddet i Asylcenter Roskilde og
ventet på at få svar fra Udlændingestyrelsen. Vi flygtede nemlig ikke sammen.
Selvom jeg var bange, da jeg flygtede,
var deres flugt den værste. Båden, de
tog, kæntrede i Middelhavet. I 10 dage
hørte jeg ikke fra dem. Jeg troede, at de
var omkommet. Jeg fik tilsendt billeder
af døde børn for at se, om jeg kunne
identificere dem. Efter 10 dage ringede de. Jeg kunne dårligt nok tro det.
Den lykkeligste dag i mit liv var, da jeg
blev genforenet med min familie. Og jeg
tænker, at den dag, de får asyl, næsten
vil være lige så fantastisk. Jeg blev gift
som 16-årig i et arrangeret ægteskab
og fik mit første barn, da jeg var 17. Jeg
havde derfor ingen ungdom, og jeg følte
mig meget begrænset i mit ægteskab.
Den kultur kan jeg overhovedet ikke
identificere mig med. Jeg havde et år
uden begrænsninger, før min mand kom
hertil, og på det år fandt jeg mig selv.
Min mand har haft svært ved denne
omstilling, og vi skændes derfor meget.
Men jeg nægter at gå tilbage til den person, som jeg var før. Nu rejser jeg rundt
i verden og deltager i diverse konferencer om flygtninge. Jeg har engageret
mig i en masse frivillige organisationer,
hvor jeg arbejder for en større forståelse
mellem de forskellige nationaliteter og
kulturer her i Danmark. Jeg har blandt
andet inviteret folk på syriske måltider i
mit hjem. Jeg er glad, og det føler jeg,
at jeg fortjener.





Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen