100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 103
Yubernis Vivas
I Colombia levede vi i konstant frygt og turde
næsten ikke lægge os til at sove. Vi vidste aldrig,
hvad der kunne ske i løbet af natten. Om der kom
nogen, som ville slå os ihjel. Da jeg var 21, blev
min mand dræbt af oprørsgrupper i den over 50 år
lange væbnede konflikt mellem Colombias svage
regering og stærke, narkotikafinansierede militser.
Jeg flygtede med min halvandet år gamle søn
Edinson til nabolandet Ecuador. Men det er et
land, hvor menneskerettigheder dagligt bliver
overtrådt, og vi søgte derfor om at få asyl i et fredeligt land, mens vi opholdt os midlertidigt hos en
bekendt. En dag fik jeg brev om, at FN’s kvotesystem havde bestemt, at familiens fremtid skulle
være i Danmark. Efter et kort ophold i Aalborg fik
vi tildelt en bolig i Skagen.
I Skagen er vi fuldstændigt trygge. Når jeg tænker
tilbage på livet før flugten, har jeg svært ved at huske noget godt. Der var altid krig og utryghed. Det
eneste gode var vejret. Altid varmt og solrigt, selv
om vinteren. I Skagen nyder jeg til gengæld roen
og stilheden. Til hverdag er der ikke tid til så meget. Skoledagen på VUC inklusiv transport er 10
timer, og så er der lektier. Efter to år på sprogskole
i Frederikshavn taler jeg så godt dansk, at jeg er
startet på VUC, og mit mål er at læse til sygeplejerske. Edinson, som nu er otte år, går i skole i
Skagen, og vi trives begge i den lille by, hvor vi har
fået flere lokale bekendte, bl.a. gennem kirken.
kvinde / 28 år / enke / barn / VUC / Skagen / fra Colombia / kom til Danmar