100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 105
Fadia Maas
Livet var godt for min familie i Aleppo, indtil borgerkrigen brød ud. Min mand havde en fabrik, så
vi havde penge, og jeg havde indrettet et smukt
hjem for vores familie. Vi havde fire børn – to fælles og to fra mit tidligere ægteskab.
Krigen ødelagde alt. Virksomhed og formue var
tabt. Min mand flygtede ud af Syrien for at finde et
trygt sted til familien. Der var ikke penge til at tage
afsted sammen. Mine to ældste børn blev dræbt i
krigen, og en dag blev nabohuset ramt af en bombe, som også ødelagde vores hus. Jeg blev ramt
af en granatsplint i håndleddet, og herefter flygtede jeg også med vores to yngste børn på fem og
seks år. Efter et år i en flygtningelejr i Tyrkiet blev
vi familiesammenført med min mand, som havde
fået opholdstilladelse i Danmark og bolig i Skagen.
I mine tre år i Danmark har jeg kæmpet med alvorlige sundhedsproblemer. Krigstraumerne har givet
mig hukommelsesproblemer, min hånd er stadig
følelsesløs, og to diskusprolapser gør hverdagen
til et smertehelvede. Den smertestillende medicin
har givet mig mavesår, men medicinen får mig
gennem dagen. Jeg er blevet tilbudt en operation,
men jeg tør ikke, for der er risiko for at blive lam.
Nu kan jeg trods alt gå. Men jeg magter hverken
sprogskole eller praktik. Børnene betyder mest i
mit liv, og deres fremtid er her i Skagen. I Aleppo
er alt ødelagt. Jeg tror ikke, vi nogen sinde kan
vende tilbage. Min øvrige familie er spredt i hele
verden.
kvinde / 39 år / gift / børn / hjemmegående / Skagen / fra Syrien / familie