100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 129
Mohammad Ali Hafiz
Jeg føler mig fremmed, når jeg ikke bliver forstået. Når
jeg ikke kan udtrykke mig, som jeg gerne ville. Hvis jeg
kunne sproget flydende ville jeg føle mig 0% fremmed.
I Syrien arbejdede jeg på et civilt sygehus, hvor jeg
passede de tilskadekomne efter angreb fra ISIS og det
syriske militær. Jeg var 15 år gammel, og min familie
var flygtet fra Syrien. Jeg var faktisk ikke rigtigt bange.
Kun for ISIS. Jeg kan huske, at vi så en masse videoer
på nettet af alt det forfærdelige de lavede, og de var
kun ti kilometer væk fra sygehuset.
Det vigtigste tidspunkt på sygehuset var når lægen
kom. Det var cirka en gang om ugen. Alle respekterede og værdsatte lægen, og når jeg i dag tænker på
min fremtid, håber jeg, at jeg selv kan ende med at
blive læge. Det er vigtigt for mig at have et mål i min
tilværelse. Før jeg kom til Danmark var mit mål at overleve. Jeg brugte al min tid på at arbejde, for at få råd
til mad. Men her kan jeg arbejde mod at lære dansk, få
en uddannelse og senere et job.
I Danmark møder jeg folk, der vil mig det godt. Jeg har
ikke oplevet racisme eller utryghed. Men noget af det
der gør mig ondt ved at være her, er at læse eller se
nyheder og opleve at der kun snakkes om problematikkerne ved flygtninge. Som jeg ser det, er der gode
og dårlige mennesker overalt i verden, og ligeså er der
gode og dårlige flygtninge. Jeg ville ønske at medierne
ikke kun fokuserede på de dårlige aspekter ved flygtninge, men også på de gode.
mand / 20 år / single / går på KVUC / Rødovre / fra Syrien / kom til Danmar