100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 165
Alia Ismail El-Aynein
Ord kan ikke beskrive hvor meget jeg elsker Danmark. For mig er det ikke modstridende at være
en muslimsk kvinde med tørklæde, og føle sig
som dansker.
Da jeg kom til Danmark græd jeg meget i lang tid.
Det var så hårdt at rejse væk fra min familie, og
komme til en ny by i et nyt land, hvor jeg ingen
kendte. Jeg klarede det kun, fordi jeg havde min
forstående og meget kærlige mand. Han var min
bedste ven – fred være med ham.
Alle vores børn er født her, og vi har prøvet at give
dem de gode traditioner fra den danske og den
arabiske kultur. Mine to sønner har færdiggjort
deres kandidater, og har fået fast arbejde, mens
mine to døtre læser på universitetet. Da jeg kom til
Danmark, drømte jeg selv om at læse på universitetet, men da vi fik børn, besluttede jeg mig for at
lade være. Man skal have overskud, hvis man skal
have med børn at gøre, og jeg fortryder ikke min
beslutning. Mine egne drømme bliver opfyldt gennem mine børn, og jeg er stolt over, at de bruger
deres evner fornuftigt.
Der er aldrig nogen, der har tvunget mig til at tage
tørklæde på. Som 12-årig valgte jeg selv at tage
tørklæde på, selvom ingen af mine storesøstre gik
med det, men jeg tog det af igen som 16-årig. Da
jeg kom til Danmark bar jeg ikke tørklæde, men
jeg begyndte at savne det. Jeg ved ikke helt hvorfor: Måske man leder efter sine rødder, når man
kommer til et nyt land?
Ingen af mine døtre går med tørklæde. Skal jeg
være helt ærlig, ville jeg ønske, at de gjorde, men
jeg kan ikke tvinge dem. Det er deres eget valg.
kvinde / 49 år / enke / børn / tolk og selvstændig indenfor catering / Vejle /