100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 173
Joudi Abdullah
Jeg føler mig kun lidt fremmed. Når Rasmus Paludan taler om muslimer, så føler jeg mig fremmed,
men ikke i skolen. Jeg går i klasse med nogle fra
alle mulige lande.
Jeg kan lide at spille fodbold og være sammen
med venner. De synes, jeg er god til fodbold i skolen. I Herning Fremad taler træneren om, at jeg
kan komme til at spille i FC Midtjylland, hvis jeg
træner rigtig meget. Jeg er klar til at træne rigtig
meget. Jeg vil gerne være fodboldspiller eller noget med matematik.
I skolen kan jeg bedst lide matematik. Jeg vil også
gerne lære engelsk. Det er vigtigt, når man rejser.
Jeg vil gerne rejse til Tyskland og Italien og se
gamle ting. Det er sjovt at kigge på, og undre sig
over, hvordan de levede dengang.
I Herning kan jeg godt lide den kirke, der ligger
tæt ved svømmehallen. Den er fra 1889, og den
er ikke gået i stykker. Jeg har ikke været i den,
for jeg er ikke kristen, men hvis en af mine venner
spørger, om vi skal gå derned, vil jeg gerne det.
Jeg er aldrig blevet mobbet, men der var en pige
i min skole, der blev det. Alle sagde, hun havde
en kæreste. De drillede hende med det. Nu er hun
flyttet. Jeg tror, det var derfor.
Hvis krigen stopper, vil jeg gerne tilbage til mit
land for at se mine bedsteforældre. Jeg har ikke
set dem i fire år. Når mine forældre gik på arbejde, så var jeg sammen med min farmor og farfar.
Vi spillede spil. De boede hos os, og hvis farfar
skulle afsted, ville jeg med ham hver gang. De bor
stadig i huset i Afrin. Jeg savner dem. Jeg tænker
på, hvordan vi havde det, når vi var sammen. Det
var sjovt.
dreng / 10 år / 2. klasse / Herning / fra Syrien / familiesammenført 2015 /