100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 175
Monika Belal
Jeg føler mig mindre fremmed end før,
men stadig meget fremmed. Men ikke
på en ubehagelig måde. Hvis du spørger afghanere, vil de sige, jeg er meget
dansk. Men blandt danskere, føler jeg
mig ikke så dansk. Jeg har en international identitet. Dansk vil altid være et
fremmedsprog for mig, og jeg vil være
en fremmed – og det er jeg ikke særlig
glad for. Om vinteren er der ikke tid til
noget som helst i Danmark. Dagene er
så korte, og det er koldt. Jeg hader den
danske vinter. Det er mørkt, når jeg afleverer børnene, og det er mørkt, når jeg
henter dem igen. Det bliver også koldt
i Afghanistan, men vinteren er længere
her. Jeg tænkte meget over det i starten
i Danmark: Hvorfor er danskerne så meget hjemme? Men nu kan jeg godt forstå det. Jeg er faktisk bange for, at jeg
får en depression, når jeg bliver ældre.
Det er virkelig deprimerende. Men så
snart der er sol, får man energi og lyst til
at lave noget. Når det er lyst og dejligt
vejr, er det nemmere. Så kommer danskerne ud. Jeg har altid tænkt over, når
folk tager i sommerhus. Hvad laver de
der? Hvorfor betale penge for at blive
hjemme? Men sidste år sagde jeg til min
mand: Jeg vil i sommerhus i stedet for
at tage til udlandet. Vi lejede et i en hel
uge. Det var tæt på vandet, og vi kunne se solopgang og solnedgang, og det
var så dejligt. Jeg havde boet her i 18
år og altid tænkt, at det var så kedeligt,
men det var en god oplevelse. Man er
tættere på sin familie. Nogle gange skal
man opleve det for at forstå det.
