100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 183
Henok Goitom
Der er mange ting, som er anderledes i Danmark
i forhold til Afrika, men jeg føler mig ikke specielt
fremmed. På en skala fra 1 til 10, ligger jeg på 8,
hvis du spørger, hvor glad jeg er her. Hvis jeg fik
en uddannelse og et bedre job, ville jeg nok sige
10.
Jeg kan godt lide mit liv i Esbjerg, men jeg synes
ikke, at folk hilser så meget i Danmark. Eller smiler. I Afrika er vi meget sociale, og jeg savner nogle
gange al den glæde, sang og dans, som der er i
Eritrea. Folk er, indtil man lærer dem at kende, lidt
indelukkede her.
I mit hjemland er der diktatur, og vi bliver kontrolleret og slået af soldater, samt tvunget til at arbejde for staten. Der er ingen fremtid for en ung
mand, så jeg vidste, at jeg måtte flygte. Min mor
græd, da jeg sagde farvel, og så gik jeg i tre dage
for at komme til Sudan.
Jeg drømmer om at blive mekaniker og få tre eller
fire børn. Min farfar var mekaniker, og jeg har altid
haft en stor interesse for at rode med biler. Hvis
penge ikke var et problem, så kunne jeg virkelig
godt tænke mig en Ferrari. Der er noget helt særligt over den bil.
Jeg kommer i noget, der hedder Mandeklubben,
og der hygger vi os sammen med at spille pool,
lave mad og snakke dansk. Jeg spiller også fodbold og går til fitness. Og så elsker jeg at tage
ud til vandet ved Hjerting sammen med min søn.
Bare ham og mig. Det er gode stunder.
mand / 26 år / kæreste / barn / opvasker på Dronning Louise / Esbjerg / fra