100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 21
Katia Forbert Petersen
Jeg føler mig 50% fremmed. Jeg ved,
at jeg er lidt anderledes, men det er ikke
nødvendigvis fordi, jeg kommer fra et
andet land. Det kan lige så godt handle
om mine holdninger eller om, at jeg ikke
er så høj. Da jeg mistede mine forældre,
fik jeg den tanke, at man kan bo i et land
et helt liv, men først når man begraver et
familiemedlem i landet, slår man for alvor rødder. Min mand og jeg taler af og
til om, at vi tilhører den lykkeligste generation. Vi blev født efter 2. verdenskrig i
en tid præget af optimisme. Ligestilling,
ligeløn og uddannelse var på dagsordenen, og børn kunne se frem til en mere
privilegeret tilværelse end deres forældre. Den udvikling ser ikke ud til at fortsætte. Boligmarkedet i København er
præget af spekulation. Uligheden vokser, og København risikerer at ende som
en ghetto for rige mennesker. Også på
ligestillingsområdet er der stadig meget
at kæmpe for. F.eks. bliver man som
borger nødt til at være aktiv, hvis man
vil sikre reel ligestilling på retsområdet.
I april sidste år blev tre unge mænd frikendt for voldtægt af en 16-årig pige
ved retten i Roskilde, og først da sagen
gik om i Østre Landsret, blev de dømt
efter store demonstrationer og folkeligt
pres. Udfaldet af retssagen i Roskilde
er for mig at se et eksempel på dårlig
domstolspraksis, hvor kulturelt betingede forestillinger om køn og seksualitet
kommer til at præge den måde, loven
udmøntes på. Loven er lige for alle, men