100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 39
Emiyou Asmamaw
Jeg føler mig ikke 100% fremmed, for jeg
forstår sproget. På den anden side har jeg
ingen danske venner. Så på en måde er
det 50/50. Det bekymrer mig til gengæld,
at mine børn på otte og ti spørger mig, om
de er danskere, for de er jo vokset op her
og kender ikke til andet. Det første kulturchok, jeg fik her i Danmark, var, at man ikke
måtte slå børn. I Etiopien er det meget normalt, og derfor kom det bag på mig. Jeg er
uddannet revisor, men den danske børneopdragelse interesserede mig så meget, at
jeg valgte at læse til pædagog. Det bedste
ved Danmark er, at jeg ikke skal bekymre
mig for mine børns fremtid. Hvis de bliver
syge, kan de få behandling på hospitalet,
og de kan også få sig en uddannelse her.
Men jeg mangler et solidarisk fællesskab i
det danske samfund eller i det mindste hos
familiemedlemmer. Da min mand blev syg,
stod jeg helt alene med det. Jeg kender
mange gennem mit studie og mit arbejde,
men da min mand blev syg, var det kun
hans familie, der støttede mig. Her hjælper
folk kun deres nærmeste og kun, når de har
overskud. I Etiopien smider man alt, hvad
man har i hænderne, for at hjælpe, uanset
om man er bekendt eller arbejdskollega.
Folks værdier er anderledes her. Måske er
det fordi, vi bor i et rigt land, hvor man ikke
længere har brug for hinanden. Der er så
stor afstand mellem mennesker. Jeg arbejdede f.eks. et sted i fem måneder, men de
sagde aldrig andet end hej til mig. Jeg synes, at mennesket har mistet sin værdi her
i Danmark.
