100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 57
Sura Al-Haidar
Det er svært at sige, hvor dansk jeg føler
mig. Men jeg tager de gode ting fra Irak,
ved at være en rigtig god husmor, og så
tager jeg reglerne og rettighederne med
mig fra Danmark. Vi har lige købt hus.
Det er en meget speciel følelse, at vi nu
ejer noget i det land, som vi bor i. Og at
vide at min datter skal vokse op her og
have sit eget værelse. Det er et meget
flot, stort hus med plads til hele familien, når den kommer fra København eller
fra et andet land. Jeg er glad for at have
gæster og mennesker omkring mig. Det
bliver noget andet end nu, hvor vi bor
i lejlighed. Da vi skulle købe huset, var
det lidt et problem at få lov, fordi min
mand ikke har boet i Danmark i fem år.
Der var spørgsmål om sprog, arbejde
og opholdstilladelse. Det var en overra-
skelse, da vi fik lov, og vi var rigtig glade.
Vi følte os kun 70-80 procent sikre på
det. Jeg vil gerne være en del af Danmark. Min drøm er at få et dansk pas.
Jeg kan ikke forstå, at det skal være
så svært. Jeg er opvokset her. Jeg har
gået i skole her. Min datter er født her.
Efter 9. klasse tog jeg en uddannelse.
Så sagde de, at jeg skulle have et arbejde. Nu er jeg så på barsel og skal vente
et år mere, og der kommer også hele
tiden nye regler. Hvorfor skal det være
så svært? Jeg er meget ærlig. Det kan
godt gøre mig uvenner med folk. Jeg siger bare med det samme, hvad jeg føler.
Jeg er også en meget bestemt person.
Jeg kan hurtigt blive sur, men jeg bliver
også hurtigt glad igen.