100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 69
Junu Thapa
Jeg føler mig som 50-50: Halvtreds procent dansk,
for jeg skal blive her for altid, jeg følger godt med
i det danske samfund, og jeg er godt i gang. Men
jeg er også fremmed.
Jeg er forældreløs. Min mor forlod min far og mig,
da jeg var halvandet år, og da jeg var ni år, mistede
jeg min far. Da min farmor fik at vide, at min far var
død, døde hun selv, samme dag. Jeg har prøvet at
opsøge min mor, men noget af hendes familie har
nu fortalt mig, at hun døde i 2015.
Nu har jeg selv fået familie, og det gør mig glad
og lykkelig. Men nogle gange kan jeg også godt
mærke, at jeg mangler noget at give videre til mine
børn, fordi jeg næsten ikke selv har haft forældre.
Jeg kan godt mærke, at der er noget, som jeg ikke
selv har fået. Hvis børnene har gjort noget, der gør
mig sur og irriteret, ved jeg ikke altid, hvordan jeg
skal håndtere det.
Jeg har altid drømt om at blive sygeplejerske, men
jeg var helt ung, da jeg fik min ældste datter, så jeg
har ikke haft mulighed for at tage en uddannelse.
Den mulighed fik jeg, da jeg kom til Danmark. At
blive sygeplejerske kræver en studentereksamen,
så jeg skulle finde en kortere vej til en uddannelse.
Når jeg bliver lidt bedre til sproget, kan det godt
være, at jeg vil læse videre til sygeplejerske.
Jeg drømmer om at gøre min uddannelse færdig
og få et godt arbejde. Fordi jeg har været statsløs
næsten hele mit liv, er det at få et statsborgerskab
også en stor drøm for mig.
kvinde / 32 år / gift / børn / sosuhjælper, kommende sosu assistent / Sva