100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 89
Zeina Hamada
Jeg er kurdisk syrer, men jeg skammer mig over
at sige, at jeg er syrer eller kurder. Jeg har ikke
valgt side i borgerkrigen. Jeg vil være 100 procent
dansk og blive her. Her føler jeg, at der er menneskelighed. Det er der ikke længere, hvor jeg kommer fra.
Lige før jeg flygtede, skulle jeg i gang med min
master på universitetet i Aleppo. Jeg ville være
arkæologiprofessor. Vores historie var vores vigtigste skat. De ældste skrifttegn i verden stammer
fra Syrien. Jeg havde sådan håbet, at jeg kunne
give den arv videre til mine børn. Nu kommer jeg
ikke til at kunne sige: ”Se børn, det er Damaskus,
verdens ældste by. Mærk stemningen i de antikke
kirker og moskeer.”
Til at begynde med var krigen noget, der foregik
andre steder. Men så blev naboerne pludselig
hentet, uden at nogen vidste af hvem og hvorfor.
På gaden var der kontroller og visitationer. Man
hverken modsatte sig eller spurgte af frygt. Folk,
der før var naboer og gode venner, blev fjender
og bekrigede hinanden. Først flygtede vi til Tyrkiet,
men efter tre år besluttede jeg at tage flugten over
havet med min datter i favnen. Det var forfærdeligt
at tænke: ”Hvis hun dør her, er det min skyld. Og
hvis vi bliver her, har vi ingen fremtid.”
Jeg er lykkelig for at være her i Roskilde. I starten
boede vi i et stort hus med andre flygtninge, og jeg
var gravid. Min datter reagerede ved at lukke sig
inde i sig selv og holdt næsten op med at spise.
Jeg kom i kontakt med en frivillig gennem kommunen. Hun minder mig om min mor. Hun hjælper
mig med alt. Jeg er så heldig at have gode mennesker i mit liv her. De holdt min hånd og sagde: ”Du
er stærk. Du kan regne med os”.
kvinde / 30 år / single / børn / BA Arkæologi / sprogskole / Roskilde / kurdi
