100% Fremmed? - Flipbook - Page 16
Ahmed Kadhim Al-Sovirawi / 20 / studerende / Sønderborg / fra Irak / født i Danmark af irakiske forældre / kom til Danmark fra Irak i 2006
Jeg går i gymnasiet, arbejder i Rema 1000,
går til fitness og til boksning. Når jeg er færdig i sommeren 2019, er jeg kommet ind hos
Livgarden, og bagefter skal jeg være radiograf. I Livgarden er det eneste der tæller,
at man kan samarbejde, og at man fremstår
som en enhed. Hvis en kommer for sent,
kommer alle for sent, og alle skal glatbarberes så vi ligner hinanden. Jeg glæder mig
til, at turisterne kan se, at der står en iraker
og passer på dronningen. I Koranen står der,
at man skal behandle et land som sit eget
land. Man skal bruge de muligheder der er i
Danmark, til at få en uddannelse. Da jeg fik
mit første arbejde, trådte jeg ind i mit nye liv
og følte, at jeg kom ind i det danske samfund. Min far, der har haft arbejde, er også
bedre til dansk end min mor. Nu har jeg arbejdet omkring to år i Rema 1000. Jeg lærer
meget om danskerne og samfundet her. No-
get simpelt som hvordan danskerne køber
ind til påske og jul, siger meget. Nu har jeg
fået lukkevagten, og det er et stort ansvar
og godt at have på mit CV. Min chef stoler
på mig, og giver mig nøglerne til butikken,
Rema 1000 er ”Amana” - arabisk for at opretholde tillid - når jeg har lukkevagten. Et
stykke værdi jeg har ansvaret for, når chefen
er væk. Han overlader kunderne til en indvandrer i en dansk butik. Det er en stor ting.
Ilham Mohamed / 46 / kvinde / single / barn / Bydelsmødrene / Aarhus / fra Somalia / kom til Danmark i 2000 / opholdstilladelse 2000
Jeg føler mig kun fremmed, når politikerne
siger, at jeg er fremmed. Når min datter og
jeg er ude at rejse, lægger hun altid mærke til, når nogen taler dansk. Jeg taler både
dansk og somali med hende. Det er vigtigt,
at hun kan holde kontakt med familien i Somalia, England og USA. Jeg har aldrig selv
mødt racisme. Men min datter blev engang
skældt ud af en ældre dame ved et busstoppested. Det var dagen efter et terrorangreb i Frankrig. Damen råbte ’det er jeres
skyld, at der sker sådan noget’ og skubbede
til min datter. Min datter blev vred. Men hun
tænkte, at hvis hun skubbede igen, ville alle
tænke dårligt om hende. Så hun gjorde ingenting. Det gjorde mig stolt. Mit ønske for
min datter og for Danmark er, at danskerne
vil se, at vores børn er en del af Danmark.
De føler sig danske. Jeg drømmer om, at de
får lov at bidrage med alle deres ressourcer.
Jeg fødte min datter, da jeg lige havde fået
asyl. Jeg tænkte, at nu havde jeg ansvar for
et andet menneske, som ikke havde valgt at
blive født uden familie i et fremmed land. Jeg
ville kæmpe for, at hun fik et godt liv. Dagplejemoren talte ikke engelsk, så jeg tænkte, at nu var jeg nødt til at lære dansk. Jeg
så alle tv-nyhederne på dansk hver aften.
Jeg ville læse økonomi på univsittet, men så
kom krigen. I Danmark har jeg uddannet mig
til pædagog og lavet frivilligt arbejde.