UPDATE Juni 2022 - Flipbook - Page 22
22
ODENSE HÅNDBOLD
Juli 2022
Portræt Kamilla Larsen
KAMILLA LARSEN:
EN HÅNDBOLDLEGENDE
MED ET ORANGE HJERTE
Kamilla Larsen har sat håndboldskoene på hylden. 32 år – 13 af dem i Odense - i håndboldverdenen er forbi.
Vi maler et portræt af den 38-årige stregspiller og forsvarsgeneral.
Anfører i Odense Håndbold, Kamilla Larsen,
har efter denne sæson
besluttet at sætte håndboldskoene på hylden. En
lang håndboldkarriere er
dermed slut, og Kamilla
drager nu mod nye eventyr. Vi har fanget Kamilla
og taget en tur down memory lane for at se tilbage på anførerens flotte
karriere.
Håndboldbarndommen
De første skridt ind på en håndboldbane blev taget, da Kamilla var syv år.
Jeg startede faktisk kun, fordi pigerne
i min klasse gik til håndbold. Og jeg
synes faktisk ikke, at det var særlig
sjovt, så jeg stoppede hurtigt igen,”
fortæller Kamilla, mens hun griner.
Der gik dog ikke længe, før Kamilla igen startede i barndomsklubben
Bjergsted HK, som ligger omkring
©FOTO KASPER GLINTBORG
Svebølle – den by, som Kamilla er født
og opvokset i. Håndbolden voksede
på Kamilla, og hurtigt fik sporten en
plads i hjertet.
Årene gik i Svebølle og Bjergsted HK,
og som juniorspiller blev hun udtaget
til talent- og unionstræning.
Det var stort at komme med, når jeg
spillede i sådan en lillebitte klub. Jeg
følte mig meget lille til talenttræningerne. Efter et unionsstævne, hvor Jan
Pytlick var ude at kigge – ja, min
mor fik faktisk hans autograf - blev
jeg udtaget til ungdomslandsholdet.
Eller juniorlandsholdet, som det hed
dengang.”
Senere blev Kamilla også udtaget til
ynglingelandsholdet, og herefter tikkede der henvendelser ind fra to giganter i håndboldverdenen på daværende
tidspunkt – Viborg HK og Slagelse
DT med henholdsvis Ulrik Wilbek og
Anja Andersen ved roret.
Begge klubber ønskede, at Kamilla
skulle fortsætte ynglingetiden hos
dem, og Kamilla tog derfor til prøvetræning i begge klubber.
BLÅ BOG
KAMILLA LARSEN
Navn: Kamilla Larsen
Kælenavn: K
Alder: 38 år
Civilstatus: Gift med Jakob Larsen
og mor til Elliot og Atlas
Debut for Odense Håndbold: 1. juli 2009
Tidligere klubber: Bjergsted HK, Slagelse DT og GOG
Landsholdskarriere: 2005-2011
Om valget mellem de to klubber fortæller Kamilla: ”Der var langt til Viborg. Det var langt væk fra mor og far.
Så jeg tog valget om at tage til Slagelse,
og jeg rykkede ind og spillede 2. års
ynglinge, da jeg var 17 år.”
Tiden i Slagelse DT
Som ynglinge-spiller trænede Kamilla
med ligaspillerne i Slagelse DT en
eller to gange om ugen, og efter et
år tog Anja Andersen fat i Kamilla
med et tilbud om en ligakontrakt:
Jeg skrev min første kontrakt som
18-årig. Og derfor har jeg spillet
i nummer 18,” fortæller den nu
38-årige Kamilla med et stolt smil
på læben.
Kamilla gik på banen med stjerner som Camilla Andersen og Mia
Hundvin, men opvarmningstiden
som ynglinge-spiller gjorde, at Kamilla hurtigt følte sig hjemme på
ligaholdet. Hun kom også under
vingerne på Mette Meldgaard, der
hurtigt blev Kamillas storesøster
på holdet, og langsomt fik Kamilla
opbygget en rolle hos Slagelse DT:
”Jeg fik lov til at spille streg, men
jeg fik også ret hurtigt en fornem-
melse af, at det var i forsvaret, at jeg
kunne gøre en forskel.”
I syv år spillede Kamilla i Slagelse DT,
og hun gik fra at have en mindre rolle
på holdet til at være en fast profil i
startopstillingen. Mens Kamilla var i
Slagelse DT vandt hun tre gange DMguld, tre gange Champions League og
en gang pokalguld, og tiden i Slagelse
tænker Kamilla positivt tilbage på:
”Det var en luksustid med privatfly
og hotel på Hilton. Jeg tænker nogle
gange på, at det kunne være fedt at
opleve den tid igen, fordi det var så specielt. Men jeg havde jo været i Slagelse,
siden jeg var 17, så det var normalt for
mig. Jeg spillede bare håndbold, fordi
jeg synes, det var sjovt.”
Punktummet i Slagelse blev sat i
2007. I sin allersidste kamp spillede
Kamilla Champions League-finale, og
efter 60 minutter kunne hun sammen
med Slagelse DT løfte Champions
League-trofæet.
”Det var kæmpestort at løfte
trofæet for tredje gang og
slutte af på den måde.”