UPDATE Juni 2022 - Flipbook - Page 23
ODENSE HÅNDBOLD
Juli 2022
Gode gamle Gudme
Kamilla havde imidlertid også andre
drømme: ”Jeg var glad for at være i
Slagelse, men jeg havde en drøm om
også at få en uddannelse.”
Uddannelsesdrømmen var at blive veterinærsygeplejerske, og på daværende tidspunkt kunne man kun læse det
i Kolding. Kamilla meddelte derfor
Anja Andersen, at hun nu skulle videre og skulle længere vestpå. Der var
mange tilbud på hånden, og Kamilla
fortæller, at processen med at vælge
var svær. Et af tilbuddene kom fra Jan
Pytlick og GOG, og det var her, at
Kamilla slog til.
Håndboldmæssigt var det langt fra
dét, som vi havde i Slagelse, men det
var den fedeste tid,” fortæller Kamilla
om perioden i GOG og fortsætter: ”Vi
vandt ikke voldsomt meget, men det
var en fed tid alligevel, og det var jo
også her jeg blev kærester med Jakob,
som spillede på herreholdet.”
GOG har derfor på mange måder –
sportsligt såvel som familiemæssigt –
været med til at forme Kamilla. I 2009
kom meddelelsen så, at der var problemer med økonomien. GOG-spillerne
blev ramt af lønnedgange, og en mulig
konkurs truede klubbens eksistens. I
sommeren samme år fusionerede GOG
derfor med Odense.
Eventyret i
Odense Håndbold
Eventyret i Odense Håndbold startede altså tilbage i 2009, da GOG
og Odense slog sig sammen og blev
til Odense GOG. Senere blev det så
til HC Odense og endnu senere til
det, vi kender i dag - nemlig Odense
Håndbold.
Med fra GOG var spillere som Tina
Flognman, Pearl van der Wissel, Anette Hovind, Marianne Rokne og Joyce
Hilster, men projektet i Odense var
ikke så stort, så mange af spillerne tog
afsked med Odense-holdet allerede efter et års tid. Kamilla stod også med
valget, men hun fortæller: ”Vi giver
det en chance, så jeg valgte at blive, og
det har jeg ikke fortrudt siden.”
I de 13 år Kamilla, som har været i
Odense, har det hele ikke kun været
en dans på roser. Tiden i den orange
trøje har også været turbulent, budt
på lønnedgange og truende konkurser, ligesom Kamilla også oplevede i
GOG. Flere gange havde den rutinerede stregspiller også tilbud fra andre
og større klubber, men Kamilla valgte
Odense til.
Portræt Kamilla Larsen
”Jeg har aldrig været i tvivl om,
hvorvidt jeg skulle blive,”
fortæller Kamilla, og hun fortsætter
”Og det er jo egentlig lidt sjovt, fordi
vi vandt jo ikke særlig meget, og vi
var jo egentlig ikke så gode, men jeg
tror, at tiden i Slagelse, hvor vi vandt
og vandt og vandt – den gjorde, at jeg
jo allerede havde vundet meget. Jeg
kunne næsten ikke vinde noget større
end det, jeg kom fra. Jeg ville jo gerne
vinde mere, men det var ikke, fordi jeg
higede efter at stå med endnu en pokal.
Det var processen i at opbygge holdet
og være med til at opbygge klubben,
og jeg blev jo hurtigt forelsket i Jørn
Bonnesen.”
I samme forbindelse fortæller Kamilla:
Hans Schweers, Ole Pape og Jørn
Bonnesen tog dengang med fruer med
til udlandet, når vi spillede Europa
Cup, og det var den dér familiefølelse, der ramte mig, og det var den,
der gjorde, at jeg følte mig hjemme i
Odense.”
Familiefølelsen blev cementeret, og
Kamillas hjerte blev for alvor orange,
dét år, hvor Odense Håndbold var tæt
på at rykke ud af ligaen. Den sidste
kamp i sæsonen skulle spilles, og udover en sejr havde Odense Håndbold
brug for, at et andet resultat i en anden
kamp skulle flaske sig for, at klubben
kunne sikre overlevelse. Og drømmene – ja, de gik i opfyldelse:
Vi gik og ventede og ventede, og da
vi endelig fik beskeden om, at
resultatet flaskede sig - vi gik
helt amok. Og jeg kan huske, at dén følelse var næsten
større end at vinde Champions League. Det er vildt, at
glæden ved at overleve næsten var større end at vinde
Champions League. Den
følelse er blevet ved med at
sidde i mig – ’Nu har vi overlevet, og nu skal vi videre’.”
at vi gjorde det her sammen’. Tænk, at
kunne arbejde i så mange små skridt
– frem og tilbage – i så mange år og så
få det her opbygget.”
Kamilla beskriver i samme forbindelse, at de første titler også affødte
en stor taknemmelighed over for de
interessenter, der er i klubben – over
for administration, aktionærer, samarbejdspartnere, frivillige og alle fansene: ”Det var noget, vi gjorde sammen,”
fortæller hun.
Hun tænker også tilbage på Jørn Bonnesen: ”På daværende tidspunkt vidste jeg jo heller ikke, at vi ville miste
Bonnesen. Så når jeg kigger tilbage på
det første år med DM- og pokalguld,
så er jeg så glad og taknemmelig for,
at det også skete sidste år, så han også
nåede at opleve det. Det er jeg virkelig
lykkelig over.”
En lykkelig slutning fik Kamillas
eventyr i Odense Håndbold. I sæsonen 2021-2022 i sin allersidste kamp
som professionel håndboldspiller kunne Kamilla løfte endnu et trofæ efter
en sejr over Team Esbjerg. DM-titlen
blev genvundet, og Kamilla kunne sætte det
sidste punktum for
sin karriere.
Jeg er sindssygt
stolt over måden, som det
hele sluttede
på. Tænk, at
jeg fik lov til at
stå og have vundet det danske mesterskab i min allersidste kamp.
Det kunne ikke
være blevet skrevet bedre. Jeg
er stolt over, at
jeg var så stor
en del af holdet til det
En afslutning med
guld på
Og videre gik Odense Håndbold. Efter et par år med tabte
finaler og medaljer af både sølv og
bronze, indkasserede Odense Håndbold i sæsonen 2020-2021 sine første
trofæer – en DM- og en pokaltitel.
”Det var en kæmpe forløsning. Og
også lidt ubeskriveligt,” fortæller
Kamilla og fortsætter: ”For mig var
det især det her med at kunne kigge
rundt på hele klubben og sige ’Tænk,
allersidste –
både spillemæssigt, men også uden for
banen. Det er jo en fantastisk
måde at slutte på.”
Agentverdenen
venter
Nu holder Kamilla som-
23
©KREBS FOTOGRAFI OG FILM
merferie, og den 1. august venter så et
nyt eventyr – et eventyr i agentverdenen hos People in Sport.
Det har været en spændende proces at
finde ud af, hvad min fremtid nu skulle
byde på. Jeg har altid valgt ud fra hjertet og maven, og det har jeg også gjort
i tilfældet med People in Sport. På kort
tid føltes People in Sport som min nye
familie, og det er egentlig grundlaget
for mit valg,” fortæller Kamilla.
Hun glæder sig til fremtiden og
har sommerfugle i maven. ”I mange år har
jeg skulle jagte min
egen lykke som
håndboldspiller,
men nu glæder jeg
mig til at hjælpe
andre med at jagte
deres lykke.”