MARKETING - LorangandCo - Flipbook - Page 54
om
Lola
kræsne
børn
AF LOUISA LORANG
FOTO: ANDERS HALD
Vi har sat sejeste Lola Jensen, som du nok kender fra
Go’ Morgen Danmark, i vores blødeste sofa, for at få
hendes allerbedste råd om kræsne børn.
Lola Jensen, der har 33 års erfaring som familievejleder, har
svaret på nogle spørgsmål, som mange forældre ofte stiller
sig selv omkring mad og måltid. Ønsker du yderligere uddybning
eller svar på flere spørgsmål, kan du helt sikkert finde det på
Lolas website hvor du også kan læse mere om hendes app.
LOLA: Indledningsvis skal det nævnes,
at når det lille barn begynder at spise
de voksnes mad, handler det om støt
og roligt at udfordre barnets smagsløg med forskellige smagsoplevelser. Barnet skal præsenteres for den
samme smag flere gange, måske 12
gange, før smagen er godtaget. Så
giv ikke op, blot fordi barnet spytter
fx spinat ud de første gange det tilbydes. Pludselig vil spinat blive accepteret, og barnet er klar til flere nye
smagsoplevelser i et langsomt, men
sikkert tempo.
Man kan sagtens opleve, barnet har
spist alt og rigeligt frem til knap 2-års
alderen, hvor selvstændighedsfasen får et godt tag i barnet. Det kan
ramme mad og måltider med saft og
kraft, og pludselig vil barnet bestemme hvad og hvor meget – bare fordi
det ved, at det kan. Og det bliver kun
værre, hvis der gøres for meget stads
ud af det, eller barnet kan mærke, at
det har fået tændt forældrebekymringen, for det giver opmærksomhed.
En anden grund til at mad og måltid
er blevet et større og større issue i
familielivet er, at mange børn faktisk
slet ikke er sultne, når der kaldes
sammen til fællesmåltiderne. Børnene får simpelthen alt for mange
snacks mellem grundmåltiderne. Det
kan derfor anbefales, at man begræn-
54 LORANG&CO / BØRN I KØKKENET
ser guf mellem grundmåltiderne til
gulerod, agurk og peberfrugt, og det
er det… Derved kan et barn med lavt
blodsukker klare sig indtil måltidet, og
alligevel føle sult ved grundmåltidet.
Svarene på spørgsmålene herunder
er givet i forhold til de knap 2-årige
og opefter.
LOUISA: Hvad gør man, når ens barn
kun spiser tre ting?
Starter med at slappe helt af, og husker på, at der er masser af år til at
udvide kostrepertoiret.
Grundlæggende handler det om altid
at sammensætte et måltid således,
at der altid er én ting på bordet, som
barnet godt kan lide. Derudover skal
man sundhedsmæssigt kunne stå
inde for alt på bordet. Det betyder, at
kan barnet fx kun lide rugbrød, pasta og pølser, så skal en af disse ting
indgå i grundmåltidet. Dermed kunne
madplanen for en uge se således ud;
mandag - omelet og som tilbehør
en tallerken med kvarte rugbrød
kun med smør;
tirsdag - fuldkornspasta med godt
tilbehør;
onsdag - en god pølse med godt
tilbehør;
torsdag - fisk med godt tilbehør,
samt en tallerken med kvarte rugbrød med smør;
fredag – kyllingeret, samt en tallerken med kvarte rugbrød med smør;
lørdag - farsbrød med grønt, samt
en tallerken med kvarte rugbrød
med smør;
søndag - ugens rester peppet op,
samt en tallerken med kvarte rugbrød med smør…
Og ja, jeg har bevidst puttet gengangere ind alle syv dage for netop at understrege ensformigheden, og samtidig vise respekt for de tre ting, som
barnet kan lide. Men, server kun pasta og pølser en gang i løbet af ugen
af hensyn til den øvrige families ønske
om variation i maden.
Resten af familien skal være enige om
absolut ikke at kommentere på barnets ensformige madindtag, der kun
består af de tre favoritting, men som
jo er sunde nok. Efter ganske kort tid
vil I få én på opleveren, fordi barnet
ligeså stille og helt af sig selv, vil begynde at tage ting efter ting fra den
øvrige mad på bordet, især hvis det
ikke er for sammenrodet. Børn kan
nemlig godt lide, at de kan se, hvad
de spiser.
LOUISA: Hvor meget skal man tvinge
børn til at smage?
Jeg kan kun anbefale, at man slet
ikke tvinger sit barn til at smage. Det
giver ofte bagslag i form af et barn,
der viser mere og mere spisevægring
BØRN I KØKKENET / LORANG&CO 55