Frederikskirken juli - oktober 2023 - Flipbook - Page 4
Frederikskirken
UNDERVISNING I FREDERIKSKIRKEN
Onsdagsbørnehaven
I vores børnehave tilbyder vi hver onsdag pasning for de allermindste mellem 2 og 5 år. Børnehaven er åben hver
onsdag fra klokken 9-18 og varetages af pædagogmedhjælpere og institutionsleder, Christopher. For mere information vedrørende tilmelding, betaling, opstart m.m., bedes du kontakte: boernehave@frederikskirkenparis.dk
Onsdagsskolen
I Frederikskirkens onsdagsskole tilbyder vi danskundervisning til børn i alderen 6-11 år. Undervisningen, som
varetages af vores to lærere, er opdelt i et øvet hold for de større og et letøvet hold for de yngre elever. Undervisningen foregår hver onsdag fra klokken 14-17. For mere information vedrørende tilmelding, betaling,
opstart m.m., bedes du kontakte: onsdagsskole@frederikskirkenparis.dk
Lørdagsskolen
I lørdagsskolen tilbyder vi danskundervisning til de lidt større børn mellem 11-14 år. Undervisningen foregår
over et år på 13 udvalgte lørdage fra klokken 10-13. For mere information vedrørende tilmelding, betaling,
opstart m.m., bedes du kontakte: loerdagsskole@frederikskirkenparis.dk
NYT FRA FREDERIKSKIRKEN
Ny kirkeassistent
1. januar i år sagde vi farvel til Victoria, som har været i Frederikskirken som assistent i to år. Det er altid
vemodigt at sige farvel, men vi siger nu først og fremmest tak for Victoria, og ønsker hende alt godt fremover!
Et Au revoir betyder heldigvis også et Bonjour - og det bliver til Frederikke, - vores nye kirkeassistent - som er
uddannet journalist, og fuld af energi - f.eks. har hun passet geder og lavet ost i Savoie sidste efterår. Nu er
hun kommet til Frederikskirken, og det er vi rigtig glade for!
Frederikskirkens orgel
Orgelet passes af Elena Rikkonen-Rolland februar og marts, og af Henrik Bo Hansen fra april til juli.
Elena er til daglig organist for den 昀nske menighed, som har til huse i Frederikskirken.
Henrik er organist i Vangede kirke og er knalddygtig!
OL i Paris 2024 bliver stort - og også Frederikskirken bliver forandret. Når de danske sportsfolk tager til OL
i Paris, tager VisitDenmark med for at gøre danmarksfremstød, som har livskvalitet som hovedtema, og som
昀nder sted ved Danmarkshuset og i Frederikskirken i perioden fra den 26. juli til den 11. august 2024. Frederikskirken vil da fungere som Den Danske Pavillon, hvilket betyder, at vi sommerlukker lidt tidligere end ellers
med sidste gudstjeneste 7. juli kl. 11. Kom og oplev vores gamle kirke i nye klæder!