Aarsrapport 2021 regnskab for 2021 - Flipbook - Page 16
Beretning – Viden & Strategi
Kommunalvalg
I 2021 har vi afholdt et kommunalvalg, hvor vi har forberedt en konstituering og starten på det nye
Byråd. I den forbindelse er Erhvervs- og Vækstudvalget blevet til Erhvervs-, Klima- og
Arbejdskraftudvalget. Samtidig blev der oprettet et Arbejdskraftråd, Energirådet blev ændret til
Klimarådet og Videnudvalget blev nedlagt som et §17 stk. 4 udvalg til fordel for et nyt Videnråd, der skal
rådgive og understøtte udvalgets arbejde.
Analyser
Analyse og Effekt har i årets løb blandt andet lavet en evaluering af tværorganisatorisk læring fra Covid19 pandemien, samt ydet koordinerede bistand til at håndtere situationen.
Herudover blev der også udarbejdet en brugerundersøgelse af ældreområdet.
Befolkningsudvikling
I 2021 var der en positiv befolkningsudvikling. Befolkningsudviklingen har været nedadgående siden
2010 med undtagelse af et enkelt år. I 2021 har vi netto fået 21 flere borgere til kommunen. Vi arbejder
med en bosætningsindsats, der har fokus på at tiltrække og fastholde borgere i kommunen igennem
projekter som InWestjylland og Eksilvestjyder. Aktiviteterne har været påvirket af Covid-19, men vi
forventer at der kommer mange flere aktiviteter i det kommende år. Endvidere har vi en database med
over 1.000 tyske statsborger, der gerne vil til Danmark og arbejde.
Ekstern finansierede projekter
I forhold til de ekstern finansierede projekter har vi på Innovest åbnet Digital Transformation Lab (DTL) i
et samarbejde med blandt andet Århus Universitet. Der er blevet tilknyttet studerende og videnskabelig
personale fra Århus Universitet til laboratoriet, og en lab manager er blevet ansat.
På Energiområdet arbejder vi blandt andet med fossil frit landbrug, og vi har i 2021 høstet den første
markforsøg med biokul. Herudover indebærer projektet simulatorundervisning og grønne køretøjer i
landbruget.
Flere uddannelser til Skjern
I 2021 indgik produktionsteknolog uddannelsen i regeringens aftale om ”Flere og bedre
uddannelsesmuligheder til hele Danmark”. På den baggrund kommer uddannelsen til Studiecenteret på
Innovest i 2022. Videnområdet samarbejder med VIA og AU om at få tilknyttet flere uddannelser til
Studiecenteret i de kommende år, hvor studerende kan følge undervisningen virtuelt.
Shuttlebus
På Turisme området har vi sommer 2021 indsat en shuttlebus, der kørte rundt om fjorden. Herudover har
vi arbejdet med indlandsturisme og fødevarer med fokus på produktudvikling, gæstespredning og
helårsturisme i Destination Vesterhavet.
Nyt destinationsprojekt
Vi har i samarbejde med Varde Kommune oprettet et nyt destinationsprojekt. Destinationsprojektet skal
arbejde for at komme med i nationale og internationale netværk for at få indflydelse og gøre det muligt
at opnå f.eks. projektfinansiering og øgede bevillinger til kyst og naturturismen.
Økonomi
I Økonomi understøtter vi kommunens arbejde på tværs af organisationen. I 2021 har vi fået en
anmærkningsfri revisionsrapport vedrørende årsregnskabet for 2020.
16