Aarsrapport 2021 regnskab for 2021 - Flipbook - Page 18
Bemærkninger til resultatopgørelse
Indtægter
Indtægter fra skatter, tilskud og udligning er 14,4 mio. kr. lavere end oprindeligt budgetteret. De lavere
indtægter skyldes dels midtvejsreguleringer i 2021 og slutreguleringer for 2020. De største poster her er
midtvejsregulering af overførselsudgifter i 2021, slutregulering af beskæftigelsestilskud for 2020,
reguleringer/tilbagebetalinger af grundskyld samt Covid-19 kompensation.
Driftsudgifter
Driftsudgifterne er 214,3 mio. kr. mindre end korrigeret budget inklusiv overførsler fra 2020. Der
forventes overført 186 mio. kr. til 2022 vedr. aftaleenheder, vækstpuljer mv.
Driftsudgifterne på Økonomiudvalgets område er 48,3 mio. kr. lavere end korrigeret budget inklusiv
overførsler fra 2020. Der forventes overført 43,9 mio. kr. til 2022.
På Social- og Sundhedsudvalgets område er driftsudgifterne 25,3 mio. kr. lavere end korrigeret budget
inklusiv overførsler fra 2020. Der forventes overført 20,4 mio. kr. til 2022 vedr. Sundhed og Omsorg,
samt 6,6 mio. kr. vedrørende Handicap og Psykiatri.
Beskæftigelsesudvalget har haft et mindre forbrug på 9,8 mio. kr. i forhold til det korrigeret budget
inklusiv overførsler fra 2020. Der forventes overført 4,3 mio. kr. til 2022.
Teknik og Miljøudvalget har haft et mindre forbrug på 18,1 mio. kr. i forhold til det korrigeret budget
inklusiv overførsler fra 2020. Hele beløbet forventes overført til 2022, da der er overførselsadgang på alle
udvalgets områder.
Børne og Familieudvalget har haft et mindre forbrug på 61,9 mio. kr. inkl. overførsler fra 2020 i forhold
til det korrigerede budget. Der forventes overført 47,5 mio. kr. til 2022, som primært vedrører
aftaleenheder. Overførslen er fordelt således, at Børn og Familie forventes at overføre 2,9 mio. kr.,
Dagtilbud forventes at overføre 10,1 mio. kr. mens de resterende 34,5 mio. kr. vedrører Undervisning.
Der er et mindre forbrug på 19,7 mio. kr. på Kultur og Fritidsområdet i forhold til det korrigerede budget.
Hele beløbet forventes overført til 2022, da der er overførselsadgang på alle udvalgets områder.
Erhvervs- og Vækstudvalget har haft et mindre forbrug på 31 mio. kr. Der forventes overført 25,4 mio.
kr. til 2022, heraf vedrører 12,6 mio. kr. vækstpuljerne.
Anlægsudgifter
De skattefinansierede anlægsudgifter er 144,3 mio. kr., hvilket er 5,9 mio. kr. mindre end oprindelig
budgetteret for 2021. Udgifterne til anlægsområdet dækker over en lang række projekter. Særligt store
anlægsprojekter er kystsikring ved Vesterhavet, renovering af havneanlæg, vejprojekter i og omkring
Søndervig, udbygning af cykelsti, udskiftning af tag på Hvide Sande skole samt Tarm skole, renovering af
Tim Skole samt etablering af nyt dagtilbud i Tim.
På forsyningsområdet er den største anlægsudgift vedrørende klimaprojektet Skelbækken.
18