Beredskab til forebyggelse tidlig opsporing og behandling af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn - Flipbook - Page 13
Det store fokus på de observerbare symptomer har ført til at børn til en vis grad bliver
ansvarliggjort i en urimelig grad.4
Børns symptomer på seksuelle overgreb er komplekse, flertydige og multifaktorelle. Der kan indgå
både somatiske, psykologiske og sociale aspekter i et barns eller en ungs bekymrende adfærd
eller mistrivsel.
Tegn på mistrivsel kan også vise sig ved en række andre belastende oplevelser i barnets
tilværelse som f.eks. skilsmisse, et nært familiemedlems sygdom eller død eller skoleproblemer.
Trivslen kan også påvirkes af andre former for overgreb, ligesom det kan være udtryk for, at
barnet ikke får dækket sine fundamentale behov.
Derfor er det hverken muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde en facitliste, der rummer tegn og
reaktioner, som kan bruges som tjekliste, når man har en mistanke og er i tvivl. Beskrivelsen af
mulige tegn og reaktioner skal derfor læses som opmærksomhedspunkter, og det er vigtigt, at
man har en baggrundsviden at trække på i sin helhedsanalyse.
Den faglige viden om tegn og reaktioner skal altid sættes i forhold til den viden, man har om det
konkrete barn og dets familie som f.eks.:
Hvor gammelt er barnet?
Hvor modent er barnet?
Hvordan er barnets livsvilkår?
I hvilken kontekst kommer barnets mistrivsel eller bekymrende adfærd til udtryk?
Hvad er der konkret observeret, og hvad har barnet eventuelt selv konkret givet udtryk
for?
I det følgende beskrives en række forskellige mulige fysiske, psykiske og sociale og
adfærdsmæssige indikatorer på vold (skema 1) og Skala for forældepraksis i relation til psykisk
vold (skema 2) samt en række forskellige mulige fysiske, psykiske og sociale og adfærdsmæssige
indikatorer seksuelle overgreb (skema 3).
Ligeledes er det vigtigt for den tidlige opsporing at have viden om den almindelige seksuelle
adfærd og viden hos børn og unge (skema 3).5
4
Øjvind Kvello ”Børn i Risiko”(2013)
Der henvises i øvrigt til: SISO – Socialstyrelsen (2010); (a) Den professionelle tvivl. Tegn og reaktioner på seksuelle
overgreb mod børn og unge. (b)Ottosen, Mai Heide for VIVE (2019); Psykisk vold mod børn i hjemmet. (c)Stevnhøj, Anna
Louise og Gundelac, Søren (2011); Doktorleg i børnehaven. (d) www.januscentret .dk; Bekymringsbarometret.
5
13