Beredskab til forebyggelse tidlig opsporing og behandling af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn - Flipbook - Page 21
3.2.3. Børn og unges sårbarhed i relation til overgreb
Ud over at være opmærksom på de mulige tegn og reaktioner på overgreb som børn kan udvise,
er det væsentligt at se på, hvad der gør børn særligt sårbare i relation til overgreb.
Børn er afhængige af og har tillid til de voksne, som drager omsorg for dem i hverdagen. Dette
kan betyde, at børn i og med, at de er børn, kan være i særlig risiko for at blive udsat for
overgreb, da de som udgangspunkt har tillid til, at voksne vil dem det bedste.
Et barn vil i stor udstrækning møde omverdenen med den form for tilknytning og
relationserfaring, som det kender og har lært af sine(e) primære omsorgsperson(er).
Dette grundvilkår er vigtigt at være opmærksom på, når man skal forstå og tolke mulige tegn på
mistrivsel og seksuelle overgreb.
I forbindelse med seksuelle overgreb er det væsentligt at se på børns udvikling af seksualiteten.
Udviklingen af barnlig seksualitet går hånd i hånd med barnets samlede udvikling og
personlighedsdannelse. Barnet udvikler sin seksualitet i relation til sine nærmeste
omsorgspersoner og kender ikke på forhånd til seksualitetens betydning, hverken hos sig selv
eller hos den voksne. Som en del af udviklingen og i samspillet med sine relationer lærer barnet at
forstå betydningen af de kropslige oplevelser og fornemmelser.
Et lille barn kender ikke på forhånd til eller har begreb om sin egen eller voksnes seksualitet.
Derfor er barnet som udgangspunkt ikke i stand til at vide, hvis det udsættes for et seksuelt
overgreb. Barnet vil kunne tro, at overgrebet er en naturlig del af relationen og måske først blive
bevist om, at det har været udsat for overgreb, når det opdager, at seksuelle overgreb ikke er en
almindelig del af en relation til voksne.8
Børn, som ikke forstår betydningen af – eller har ord og begreber for – de(t) overgreb, som de er
blevet udsat for, kan have vanskeligt ved at gengive oplevelsen. Barnets fortælling kan derfor
fremstå fantasifuld og usammenhængende. Måske har barnet været overladt til at skabe sin egen
forståelse og mening med overgrebene på et tidspunkt, hvor det ikke sprogligt og
udviklingsmæssigt har været modent til det. Det er fagpersonens opgave at forsøge at forstå,
hvad det er barnet giver udtryk for.
Mange børn tester, om den de taler med rummer de forfærdelige hemmeligheder, de har. Først
antydes eller gives nedtonede fremstillinger inden hele sandheden fortælles. Det er som om, de
opsender en ”prøveballon”. Hvis den, de taler med, overhører disse antydninger eller virker
8
Zeuten, Katrine (2009) Kærlighed og overlevelse. Barneseksualitet og seksuelle traumer. Akademisk forlag.
21