Beredskab til forebyggelse tidlig opsporing og behandling af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn - Flipbook - Page 22
usikker på, hvordan denne information skal håndteres ved at kommentere den kort, overfladisk
eller gå over til andre emner, ved at trøste og eller lægge låg på, vil barnet ikke fortælle den
forfærdelige sandhed, fordi det opfatter, at modtageren ikke vil kunne rumme at høre hele
historien og den fulde sandhed. Nogle gange fortæller børn om de seksuelle overgreb, de har
været udsat for, men vælger at opgive en forkert person som krænker for at beskytte sig selv
eller den rigtige krænker. Når dette opdages, henlægger man ofte sagen i stedet for at finde frem
til den rette krænker, idet barnet opfattes som utroværdigt.
I forhold til kortlægningen af den konkrete historie, der fortælles fra et barn, er følgende
opmærksomhedspunkter vigtige at have fokus på. Tilstedeværelsen af disse kan være med til at
validere den enkelte fortælling:
o
o
o
o
Fremstillingerne er detaljerede.
Fremstillingerne er tydelige og sammenhængende.
Barnet viser viden om seksualitet, som er ualmindelig for alderen.
Overensstemmelse mellem indholdet i fremstillingen og de emotioner, som vises (men
traumatiserede børn kan dog have afvigende reaktioner).9
At validiteten generelt set stiger ved ovenstående faktorer, er vigtig viden sammenholdt med
viden om, at traumatiserede børn har svært ved at være detaljerede i deres fortællinger. Børn,
som ikke forstår betydningen af – eller har ord og begreber for – de(t) overgreb, som de er blevet
udsat for, kan have vanskeligt ved at gengive oplevelsen. Fortællingen kan derfor fremstå som
fantasifuld og usammenhængende. Dette gør det endnu sværere, at identificere de børn der
udsættes for vold og seksuelle overgreb, og det er i de tilfælde fagpersonens opgave at forstå,
hvad det er barnet giver udtryk for.
Ud over ovenstående, er det vigtigt at være opmærksom på ”stemningen” i fortællingen. For
eksempel om et barn er dissociativt i fortællingen (bliver blikket fjernt, stivner det i sin mimik,
udelades følelser). Dissociation kan udvises af selv helt små børn og er en overlevelsesstrategi for
at rumme en høj følelsesmæssig belastning.
Bemærk desuden, at fortællinger om overgreb fra børn kan være et middel til at fortælle voksne,
at der er noget andet galt. Brugen af ovenstående opmærksomhedspunkter kan være med til at
afdække dette.
9
Øjvind Kvello (2013) Børn i Risiko p386.
22