Beredskab til forebyggelse tidlig opsporing og behandling af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn - Flipbook - Page 23
3.2.4. Grooming
Overgreb kan begås af en for barnet kendt eller ukendt person. Langt de fleste overgreb bliver
dog begået af en person, som barnet kender. Overgrebet finder oftest sted på baggrund af, at der
er oparbejdet en relation mellem barnet og den voksne krænker. Den voksne krænker udsætter
barnet for en groomingproces.
Begrebet grooming anvendes om den proces, hvor krænkeren bearbejder, overtaler, forfører og
manipulerer et barn eller en ung til at medvirke i seksuelle aktiviteter. Der er tale om en proces,
hvor krænkeren gradvist opbygger en relation. En relation som senere gør det muligt at udsætte
barnet for et seksuelt overgreb. Denne manipulation og gradvise nedbrydning af barnets grænser
kan være en langvarig og skjult proces. Det er vigtigt, at fagpersoner har viden om og kan
identificere denne proces i arbejdet med at opspore og forhindre seksuelle overgreb.10
3.2.5. Særligt udsatte børn og unge
Børn og unge med fysisk/psykisk handicap
Børn og unge med fysisk/psykisk handicap kan være særligt udsatte i forhold til seksuelle
overgreb.11 Barnets handicap kan udgøre en særlig faglig udfordring, når det gælder opsporing af
seksuelle overgreb. Måske har barnet vanskeligt ved at kommunikere med omverdenen, og som
fagperson kan man have vanskeligt ved at tolke adfærd, tegn og reaktioner. Der kan være tvivl
om, hvorvidt en bekymrende adfærd skal tilskrives barnets handicap eller det faktum, at barnet
har været udsat for seksuelle overgreb. Det har stor betydning, at man som fagperson kender
barnets handicap og dermed barnets mulighed for at kommunikere. Som udgangspunkt skal man
være opmærksom på de samme tegn og reaktioner hos børn og unge med handicap, som hos
børn og unge generelt.12
10
Finkelhor, David (1984) Child Sexual Abuse, New Research and theory. Free Press, New York.
Holt mfl. for SFI (2017); Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap.
12
Der henvises i øvrigt til www.forebygovergreb.dk, som indeholder viden, inspiration og nyttige redskaber til fagfolk, som
arbejder med børn og unge med handicap samt https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/vold-og-seksuelle-overgreb-mod-bornmed-handicap
11
23