Beredskab til forebyggelse tidlig opsporing og behandling af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn - Flipbook - Page 26
Skærpet underretningspligt
I henhold til Lov om Social Service § 153 stk. 1 har personer, der udøver offentlig tjeneste eller
offentligt hverv en skærpet underretningspligt, hvis man under udøvelsen af tjenesten eller
hvervet får kendskab til eller grund til at antage:
o
o
o
o
At et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte.
At et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende
forældres forhold.
At et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller
den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten.
At et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.
Tavshedspligt er underordnet underretningspligt. Du kan derfor ikke undlade at underrette af
hensyn til tavshedspligten.
Hvad skal underretningen indeholde?
Indholdet i en underretning bør være så konkret og objektivt beskrevet som muligt.
Underretningen bør:
o
o
o
o
o
o
o
Angive ajourførte data på både børn og forældre.
Angive konkrete datoer for episoder og beskrive observationer. Hvad, hvornår og under
hvilke omstændigheder?
Udlade tolkninger og vurderinger.
Beskrive barnets fysiske, psykiske og sociale forhold.
Beskrive barnets ressourcer.
Beskrive barnets udfordringer.
Anføre om forældrene er orienteret om underretningen. Hvis de ikke er skal dette
begrundes. Retter mistanken sig mod forældre, skal de ikke informeres om mistanken.
Det er muligt at underrette kommunen via www.rksk.dk under ”Underretning – er du bekymret for
et barn”. Her findes yderligere information om underretning, bekymring, og håndteringen af
underretningen i kommunen.
Det er også muligt at sende underretningen til underretning@rksk.dk.
En underretning er altid personlig og går på egen bekymring. Ved uenighed om hvorvidt der skal
underrettes, er det eget bekymringsniveau, man skal reagere på.
Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en mini-handleguide med henblik på at støtte
fagpersonener i arbejdet med en mistanke og udarbejdelse af underretning. Ringkøbing-Skjern
Kommune opfordrer til, at denne er tilgængelige for alle relevante personalegrupper.
26