Budgetbog 2023 2026 Ringkoebing Skjern Kommune - Flipbook - Page 11
FORVALTNING
AF BUDGETTET
Forvaltning af budgettet.
Budgetloven sætter rammerne for udviklingen i den kommunale økonomi, med udgangspunkt i 1-årige
rammer samt et krav til kommunerne om, at der ikke må budgetlægges med underskud (indtægterne
(ekskl. anlægsindtægter) skal være større end eller lig med driftsudgifterne). Hertil kommer et
sanktionsregime, hvor den enkelte kommune og kommunerne under ét straffes, hvis henholdsvis de aftalte
budgetrammer eller regnskaber overskrides.
Såfremt budgetterne medfører større udgifter til serviceområderne for kommunerne under ét, end aftalt i
økonomiaftalen, vil det medføre sanktioner i form af et reduceret bloktilskud det efterfølgende år, svarende
til overskridelsen, dog max. 3 mia. kr. for kommunerne under ét. Derudover er 1 mia. kr. af bloktilskuddet
for kommunerne under ét betinget af, at anlægsudgifterne budgetteres inden for rammerne. Indenrigs- og
boligministeren kan træffe beslutning om, at den delvise udbetaling af det betingede bloktilskud, der
vedrører serviceudgifterne, skal 1) foretages kollektivt til alle kommuner, 2) efter individuelle kriterier eller
3) som en kombination.
Hvis de kommunale regnskaber for serviceudgifter viser, at kommunerne under ét har overskredet deres
budgetter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner i
forhold til folketallet, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter.
Hvis kommunerne forhøjer den kommunale skatteudskrivning, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende.
Nedsættelsen sker som en kombination af kollektive og individuelle nedsættelser. Indenrigs- og
boligministeren har dog mulighed for at fastsætte en ramme for kommunale skatteforhøjelser, således at
der ikke sker nedsættelse af bloktilskuddet som følge af skatteforhøjelser inden for denne ramme.
Fokus på budgetoverholdelse har derfor højeste prioritet. Bestemmelser i den kommunale styrelseslov
understøtter kommunernes arbejde med en hensigtsmæssig økonomisk styring.
Dette notat ”Forvaltning af budgettet” er rammen for såvel det politiske som det administrative niveau,
vedrørende arbejdet med økonomistyring og budgetoverholdelse. Notatet omfatter:
Bevillingsreglerne
Løbende økonomistyring
Økonomirapportering
Bevillingsreglerne
Den kommunale styrelseslov angiver rammen for den kommunale økonomistyring gennem de såkaldte
bevillingsregler. Bevillingsreglerne er yderligere uddybet i bekendtgørelse om Budget- og
regnskabssystemet.
Årets budget er rammen for den kommunale virksomhed, herunder såvel indhold som omfang af aktiviteter,
samt tilknyttet økonomi til gennemførelse af aktiviteterne. Der er følgende typer af bevillinger:
Driftsbevillinger (driftsbudgettet + finansieringsposter)
Rådighedsbeløb til anlægsinvesteringer (anlægsbudgettet + lånoptagelse)
Anlægsbevillinger (gives i årets løb ved igangsættelse af anlægsarbejder)
Tillægsbevillinger til drift og anlæg
Driftsbevillinger og rådighedsbeløb til anlægsinvesteringer svarer til de i budgettet indarbejdede drifts- og
anlægsbudgetter. Driftsbevillinger frigives ved budgettets vedtagelse. Derimod kan et anlægsarbejde først
igangsættes, når der foreligger en anlægsbevilling, finansieret af det i budgettet afsatte rådighedsbeløb.
Der kan gives tillægsbevillinger til såvel drift som anlæg. Kravet er, at enhver tillægsbevilling er konkret
finansieret.
I henhold til den kommunale styrelseslov er Byrådet bevillingsmyndighed. Det er derfor alene Byrådet der
kan give anlægsbevillinger og tillægsbevillinger i årets løb. Byrådet kan ikke bemyndige hverken
Økonomiudvalget eller fagudvalgene til at give anlægsbevillinger og tillægsbevillinger. Der er følgende krav
til sager der indebærer anlægsbevillinger eller tillægsbevillinger:
11