Budgetbog 2023 2026 Ringkoebing Skjern Kommune - Flipbook - Page 31
ERHVERVS-, KLIMA-
OG
ARBEJDSKRAFTUDVALGET
Mål (effekter)
1) At borgerne forstår eget ansvar, handler derpå og oplever, at samfundet har et beredskab med gode
afværgeforanstaltninger.
2) Vi vil arbejde helhedsorienteret med de risici, der er forbundet med klimaforandringerne herunder
naturpåvirkning, tørke og vand fra alle sider.
Målsætning 8: Kommunen som virksomhed - Kommunen vil have samme ambitionsniveau for
egen organisation i sine klimaindsatser, som kommunen arbejder på udadtil.
Mål (effekter)
1) Kommunen skal være 100% fossilfri i 2040
2) At kommunen som organisation vil udarbejde et årligt internt CO2-regnskab, arbejde aktivt for at nedbringe sin
CO2-udledning og gøre den cirkulære tankegang og brede bæredygtighed til en fast del af arbejdsgangene i
kommunen.
3) Vi vil samarbejde med vores underleverandører for også at få dem til at bidrage til kommunens klimamål.
Handelspolitik
Gennemførelse af indsatserne relateret til handelspolitikken (Ringkøbing Fjord Handelsråd), finansieres dels
af afsatte midler fra vækstpuljen, dels videreførelse af hidtidigt budget, og omfatter følgende beløb (beløb
i 1.000 kr.).
2023
2024
2025
2026
Handel – Tilskud til Ringkøbing Fjord Handelsråd
1.096
1.096
1.096
1.096
I budgettet indgår 274tkr. årligt fra turismevækstpuljen til handelsrådet og ansættelse af handelsdirektør.
Visionen er - Et godt sted at handle: Vi vil understøtte handelslivets muligheder for at tilbyde
unikke handelsoplevelser med udgangspunkt i kundernes behov
Målsætning 1: Let tilgængelighed
Mål (effekter)
Vi vil sammen med handelslivet i kommunen medvirke til, at der er let og naturlig adgang til butikker
og bymidter ad varierende ruter samt gode muligheder for parkering tæt ved detailhandelen.
Målsætning 2: Oplevelsesrige bymidter
Mål (effekter)
Vi skal sammen med handelslivet i kommunen udvikle et aktivt og levende bymiljø, der tilgodeser
borgere og turisters mulighed for at handle, når de har lyst og behov for dette. Herunder skal vi sikre
turisters og øvrige handlendes mulighed for at kombinere deres handel med andre oplevelser - f.eks.
café- og restaurationsbesøg, legepladser og adgang til øvrige kultur- og fritidsfaciliteter.
Målsætning 3: Øget digitalisering og e-handel
Mål (effekter)
Vi understøtter digitalisering og udvikling af e-handel i detailhandel.
Målsætning 4: Kompetenceudvikling og nemmere rekruttering
Mål (effekter)
Vi understøtter kompetenceudvikling for detailhandel sammen med samarbejdspartnere som
uddannelsesinstitutioner og andre erhvervsgrupper.
Vi vil medvirke til, at vores butikker har adgang til kvalificeret arbejdskraft igennem en målrettet
indsats inden for uddannelse og gode rammer for familie- og fritidslivet for alle aldersgrupper.
Målsætning 5: Tiltrækning af handelsvirksomheder
Mål (effekter)
Vi skal sammen med handelslivet tiltrække handelsvirksomheder til byerne, der vil bidrage til, at det
fælles handelsliv i kommunen består og vækster
31