WEB - At vaere aflastningsfamilie i RKSK rev. jan 23 - Flipbook - Page 4
BØRN OG FAMILIE - SOCIALRÅDGIVNINGEN
Der udarbejdes en kontrakt for hvert barn/ung.
Løn- og ansættelsesvilkår nedskrives i kontrakten.
Kontrakten indgås mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og den person i
aflastningsfamilien, der juridisk står for indgåelse af aftalen.
Kontrakten vil indeholde fastsættelsen af det aktuelle antal vederlag + eventuelt
bevilling af transport se afsnittet ”Transport / kørsel”.
Det skattepligtige vederlag fastsættes, som ovenfor beskrevet, på baggrund af
barnets behov for omsorg, støtte og behandling og de kvalifikationer,
aflastningsfamilien skal have for at løse opgaven.
Kontrakten indeholder også regler vedrørende tavshedspligt, magtanvendelse,
opsigelsesvarsel, forsikringsforhold samt oplysningspligt vedrørende ændringer
i aflastningsfamiliens personlige forhold.
Kontrakten revurderes som udgangspunkt hvert fjerde år. Det vil fremgå af
kontrakten, hvornår den skal revurderes, og der vil ved fastsættelse af, hvornår
kontrakten igen skal revurderes tages hensyn til barnets naturlige overgange1.
Ved en revurdering af kontrakten gøres der status og det vurderes om
forudsætningerne for den oprindeligt indgåede kontrakt fortsat holder.
Ved revurdering kan kontrakten ændres. Det kan fx af revurderingen fremgå, at
der skal aftales ændret aflønning eller nye aftaler om dækning af udgifter i
forbindelse med aflastningsforholdet.
Såfremt der ikke kan opnås enighed om ændringerne, vil det være den
eksisterende kontrakt der i første omgang er gældende. Herefter har
aflastningsfamilien eller Ringkøbing-Skjern Kommune mulighed for at opsige
kontrakten.
Etablering og indskrivningsbeløb
Aflastningsfamilien stiller et almindeligt møbleret værelse til radighed.
Der foretages en konkret vurdering af barnets eventuelle særlige behov for
yderligere indbo/udstyr.
Der kan undtagelsesvis bevilges ekstra etableringstilskud, hvis barnets behov er
ud over det sædvanlige.
Forsikring
Aflastningsfamilien er omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring.
1
Med overgange menes, barnets overgange fra vuggestue/dagpleje til børnehave, fra børnehave til skole/SFO,
teenageår og overgangen til en selvstændig voksentilværelse mv.