WEB - At vaere netvaerksplejefamilie i RKSK rev. sep. 21 - Flipbook - Page 3
Børn
og
Familie
-
Socialrådgivningen
2
Hvad vil det sige at være netværksplejefamilie, og hvilke
økonomiske konsekvenser kan det have?
Der gælder særlige godtgørelsesregler for netværksplejefamilier, idet de
ikke modtager vederlag, men i stedet får dækket de omkostninger, der er
forbundet med at have barnet eller den unge boende (vejledning nr. 9142
af 26.02.2019 om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres
familier, pkt. 398). Denne ordning skyldes, at det er vigtigt, at barnet eller
den unge under anbringelsen ved, at det ikke er en økonomisk belastning
for familien, og at barnet eller den unge i højere grad får følelsen af, at de
mennesker, som det allerede har en tilknytning til, alene har påtaget sig
opgaven på baggrund af tilknytningen til barnet. Det er derfor vigtigt, at
betalingsordningen for barnets eller den unges ophold hos en
netværksplejefamilie er økonomisk neutral for netværksplejefamilien.
Derfor gælder det også, at familien skal kunne fortsætte sin livsførelse,
som den har set ud inden anbringelsen, og at barnet skal kunne deltage i
familielivet på lige fod med familiens andre medlemmer.
Netværksplejefamilierne får udbetalt godtgørelse for kost og logi (i det
følgende kaldet omkostningsbeløbet) efter Social-, Børne- og
Integrationsministeriets bekendtgørelse af satser for kost og logi ved
formidlet døgnophold efter Lov om Social Service, der revideres en gang
årligt. Ringkøbing-Skjern Kommune følger KL’s vejledende satser for kost
og logi.
Det er derudover forudsat i anbringelsesreformen, at børn og unge, der
anbringes i netværket, skal sidestilles fuldt ud med de andre børn i
familien. Det er derfor afgørende, at kommunen medvirker til, at barnet
indgår i familiens almindelige livsførelse, uden at dette økonomisk belaster
netværksplejefamilien.
Det indebærer, at kommunen f.eks. skal dække udgifter til udlandsrejser
eller andre udgifter som følge af, at barnet eller den unge skal deltage i
familielivet på lige fod med familiens andre medlemmer, og hvor
netværksplejefamiliens almindelige livsførelse giver anledning til større
udgifter, end man kan forventes dækket af omkostningsbeløbet.
Derudover kan der dækkes udgifter, der er en konsekvens af, at der
kommer et ekstra familiemedlem. Det kan dreje sig om anskaffelser i
opstartsfasen, f.eks. en seng, møbler i børneværelset, ekstra tøj, m.m.,
eller etableringsudgifter i øvrigt, der er nødvendige for, at familien kan
fortsætte sin livsførelse, som den har set ud inden anbringelsen. Som
eksempel på andre udgifter, kommunen kan dække, kan nævnes
udgifterne til barnets konfirmationsfest eller barnedåb, større
transportudgifter der medvirker til barnets eller den unges deltagelse i
familie- eller fritidslivet, udgifter som følge af barnets behandlingsbehov,
herunder tekniske hjælpemidler eller medicin, hvor sygesikringen eller
andre ikke dækker den fulde udgift, m.m.
Der vil altid være tale om, at udgiftsdækningen skal ske efter en konkret
vurdering i den enkelte sag. Ovenstående eksempler kan derfor ikke
betragtes som en udtømmende liste over udgifter, som kommunen kan