WEB - At vaere netvaerksplejefamilie i RKSK rev. sep. 21 - Flipbook - Page 6
Børn
og
Familie
-
Socialrådgivningen
5
Omkostningsbeløbet forventes at dække (ikke udtømmende):
Almindelig kost inkl. skolemælk.
Vask og personlig hygiejne.
Håndkøbsmedicin samt lægeordineret medicin ved midlertidig behandling.
(F.eks. penicillin). Ekstra dyr behandling kan ansøges hos
socialrådgiveren.
Brug af telefon, mobiltelefon, TV, computer og forsendelsesomkostninger.
Entre til zoo, tivoli, biograf, svømmehal m.m., samt transport til disse.
Skoletaske, passer, lineal, lommeregner, skolefoto, skole- og
klassearrangementer, klassekasse m.v.
Diverse fritidsarrangementer, gaver til skolekammerater og venner.
Vedligeholdelse af cykel.
Kørsel til fx dagtilbud, skole, ungdomsuddannelse, tandlæge, frisør, alm.
læge, kammerater, fritidsarrangementer m.v.
Indkøb af almindelig mobiltelefon.
Barnepige.
Aflastning
Som hovedregel etableres der ikke aflastning til børn anbragt i
netværksplejefamilie.
Hvor barnet ikke er hjemme på samvær kan der i særlige tilfælde
ansættes barnepige.
I forhold til etablering i forbindelse med aflastning skal
netværksplejefamilien som udgangspunkt holdes udgiftsneutral. Se også
afsnittet på side 1 i denne pjece: ’Hvad vil det sige at være
netværksplejefamilie, og hvilke økonomiske konsekvenser kan det have?’.
Barnepige
Udgifter til barnepige afholdes af plejefamilien ud af omkostningsbeløbet. I helt
særlige tilfælde kan kommunen bevilge midler til aflønning af barnepige, hvis det
vurderes, at barnepige er et formålstjenligt alternativ til en aflastningsfamilie, og
det er forudbestemt i handleplanen.
En bevilling på barnepige gives for max 1 år ad gangen, hvorefter bevillingen
skal revurderes.
Kommunen skal indhente børneattest på barnepigen, inden barnepigeordningen
må starte op.
Beklædning, fodtøj og medicinudgifter
Beklædning dækkes efter KL’s gældende takster for tøjpenge.
I helt særlige tilfælde, hvor forældrene er berettiget til støtte efter
Servicelovens § 41 stk. 3, såfremt barnet boede hjemme, kan kommunen
yde ekstra hjælp til ekstraordinære store udgifter til beklædning efter
forudgående ansøgning fra netværksplejefamilien. Det kan f.eks. ske i
tilfælde, hvor et handicappet barn slider særligt meget på tøjet,
merudgifter til specialfodtøj efter lægelig anbefaling, medicinudgifter og
lignende.
Briller og kontaktlinser
Udgifter til briller og kontaktlinser dækkes af kommunen efter aftale med
sagsbehandler.