WEB - At vaere netvaerksplejefamilie i RKSK rev. sep. 21 - Flipbook - Page 8
Børn
og
Familie
-
Socialrådgivningen
7
Ud over familiens egne forsikringer har Ringkøbing-Skjern Kommune
tegnet en forsikring for alle plejeanbragte børn og børn i aflastning, der
dækker skade på plejefamiliens ejendom, hvis skaden er forårsaget
uagtsomt (simpel og grov) af den plejeanbragte - hændelige uheld kan
ingen blive gjort erstatningsansvarlige for.
Hvis der er sket en skade, skal netværksplejefamilien først afklare en
eventuel erstatning meget eget forsikringsselskab. Hvis der er brug for
yderligere afklaring, skal netværksplejefamilien rette henvendelse til
socialrådgiver, som sender sagen videre til vurdering og afklaring i
forsikringsteamet.
Evt. merudgift til netværksplejefamiliens ansvars- og familieforsikring
bevilges af socialrådgiveren.
Anbragte børn ulykkesforsikres ikke af Ringkøbing-Skjern Kommune, da
det jf. tilsynsudtalelse fra Ankestyrelsen af 14. april 2021 ikke er lovligt
for en kommune at tegne ulykkesforsikring til anbragte børn.
Fritidsaktiviteter og udstyr
Udgifter til fritidsaktivitet, kontingent og udstyr i forbindelse med
fritidsaktiviteten er, som udgangspunkt, indeholdt i
netværksplejefamiliens omkostningsbeløb. Er der tale om fritidsaktiviteter
ud over det sædvanlige, skal dette drøftes nærmere med sagsbehandler,
gerne på opstartsmødet eller på opfølgningsmøder.
Gaver
Der udbetales automatisk tilskud til gaver efter gældende takst til jul og
fødselsdag til indkøb af gave til plejebarnet fra netværksplejefamilien. Det
er en god idé at få drøftet netværksplejefamiliens almindelige gavebudget
på opstartsmødet. Herefter kan sagsbehandler på baggrund af en
individuel og konkret vurdering tage stilling til endelig bevilling.
Konfirmation / nonfirmation
Der kan udbetales midler til beklædning jf. gældende takster fra KL.
Kommunen yder som udgangspunkt et tilskud på op til 250 kr. pr. kuvert
til ca. 25 kuverter til kon/non-firmationsfest.
Tilskuddet skal betragtes som en vejledende økonomisk ramme, inden for
hvilken man selv bestemmer de nærmere omstændigheder for festen.
Hvis udgifterne til festen overstiger den økonomiske ramme, som angivet
ovenfor, skal netværksplejefamilien kunne godtgøre over for RingkøbingSkjern Kommune, at udgiften til festen svarer til det beløb, som
netværksplejefamilien almindeligvis ville have brugt, hvis de skulle have
afholdt kon/non-firmation for eget barn i netværksplejefamilien.
Beløbet udbetales efter dokumentation for afholdelse af
kon/nonfirmationen.
Ferie
Udgifter i forbindelse plejebarnets ferie dækkes i samråd med
sagsbehandler – herunder pas, vaccinationer, rejseudgifter m.m.