WEB - Hjaelp til selvhjaelp - Marts 2023 - Flipbook - Page 34
TILBUD TIL BØRN OG UNGE I SORG
Børn, unge & sorg
Målgruppe
Børn og unge under 28 år, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde.
Beskrivelse
Psykologisk rådgivning for børn og unge under 28, der lever med alvorligt fysisk syge forældre
eller søskende, eller har mistet en forælder eller søskende efter alvorlig sygdom, selvmord eller
ulykke inden for de seneste år. Der tilbydes også telefonrådgivning til netværket omkring
børnene/de unge i forhold til, hvordan man bedst kan støtte dem. Derudover rådgiver og
uddanner Børn, Unge & Sorg fagfolk, der gennem deres arbejde, fx i sundhedsvæsenet eller
institutioner/skoler, kommer i kontakt med disse børn/unge. Hjælpen er gratis, og
medarbejderne har tavshedspligt.
Kontakt
Telefonrådgivning: Tlf. 70 20 99 03. Chatten og brevkassen: Link til Børn, Unge og Sorg
Mandag-torsdag kl. 17.00-21.00
Sorggruppe
Målgruppe
Børn og unge mellem 8-18 år, som har oplevet et dødsfald i familien.
Beskrivelse
En sorggruppe er et forum, hvor børn kan tale med andre børn og unge om sorg, dele og vise alle
de følelser, som kan være svære at dele med andre. Formålet er at give børn og unge håb og
inspiration til at komme videre og lære at leve med sorgen og savnet. Der arbejdes med sorgen
igennem for eksempel fortælling, breve og små opgaver i gruppen. Før opstart i gruppen afholdes
en forsamtale med forældre og børn. Grupperne mødes på Ungdomsskolen i Opsund ca. hver
anden torsdag kl.15.00-17.00.
Kontakt
Karina Westergaard
Tlf. 99 74 20 19
Birgit V. Halkjær
Tlf. 23 32 84 37
Karina Madsen
Tlf. 21 34 07 08
34