WEB - Hjaelp til selvhjaelp - Marts 2023 - Flipbook - Page 38
TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED ET
HANDICAP OG DERES FAMILIER
Handicapfritid.dk
Målgruppe
Børn og unge med handicap og deres familier.
Beskrivelse
Handicapfritid.dk er en ny hjemmeside, som samler informationer om fritids- og idrætstilbud til
mennesker med handicap i Ringkøbing-Skjern Kommune. Hjemmesiden har en
kalenderfunktion, så det er nemt at skabe overblik.
Læs mere på Link til handicap og fritid
Kontakt
FrivilligVest, Ranunkelvej 1-3, 6900 Skjern / Tlf. 82 30 67 70 / frivilligvest@frivilligvest.dk
FamilieFOKUS
Målgruppe
Familier med et uhelbredeligt sygt barn eller et barn med svært handicap.
Beskrivelse
FamilieFOKUS er et tilbud om viden, støtte og rådgivning til familier i hele landet. FamilieFOKUS
tilbyder et af tre forskellige forløb til familierne:
- Et fire-dages ophold væk fra hjemmet i form af et Familieophold
- Et fire-dages ophold væk fra hjemmet i form af et Familiekursus med andre familier
- Et Familieforløb i hjemmet med tværfaglige specialister
Familierne henvender sig til FamilieFOKUS, hvorefter visitationsteamet aftaler et tidspunkt til en
screeningssamtale. Ved screeningssamtalen afdækkes familiernes konkrete udfordringer og
ressourcer, og det vurderes hvilket tilbud, der bedst matcher familiernes behov.
Kontakt
FamilieFOKUS
Tlf. 40 40 93 73
familie-fokus@rm.dk – Link til Familie fokus
38