Langrendmagasinet 2021/2022 - Magasin - Side 8
FORORD
Langrend i Danmark er en unik oplevelse.
Her magasinets to skabere på en tilfrosset
Peblinge Sø i København. Foto: Rasmus Lythcke
De næste par uger gik med at rejse landet rundt med skiene på taget, hvor vi fik fuldkommen unikke oplevelser i
de danske skove og ved kyster. Et par knækkede ski og en
ødelagt binding blev det også til, da vi for en stund glemte,
vi ikke havde alpinski under fødderne.
Sneen smeltede igen og det nyindkøbte langrendsudstyr
blev placeret i kælderen. Her kom den ene af os – i sin
stadig høje rus efter de fantastiske sneoplevelser – til at
foreslå, at vi da skulle lave et langrendsmagasin centreret
om Danmark. En inspirationskilde og guide til at komme
ud på langrend i de danske spor. Med personlige historier,
fif og hjælp til at komme i gang som ny i langrend, eller
til at opdage nye steder som garvet løber. Et magasin,
der kan ligge trygt på dit sofabord, og være det perfekte
opslagsværk, når sneen atter rammer Danmark igen, eller
når du skal afsted på tur uden for landets grænser.
Velkommen
i sporet
At lave et skimagasin havde vi prøvet før, dog ikke omhandlende langrend. Men det gav mening. For langrend
er i sin renæssance, efter flere årtier i skyggen af den alpine storturisme. Og ikke uden grund. Langrend er den
perfekte aktivitet og sågar bæredygtigt alternativ til alpint
skiløb. Især hvis du vil undgå de store liftanlæg og trange
liftkøer, og samtidig få fantastiske naturoplevelser samt
god motion omgivet af ro.
D
u orker næsten ikke at høre om det mere Corona eller Covid-19. Ikke desto mindre, er
det årsagen til, at du nu sidder med Langrendmagasinet i hånden. Med en amputeret
skisæson i 2020 og udsigten til atter en vinter uden at kunne spænde skiene på fødderne - og her tales om alpinskiene - kom sneen i Danmark vinteren 2021, som sendt fra
himlen.
Da magasinet ikke var planlagt, skulle alt visuelt materiale
findes bagudrettet. Nogle billeder er fra et kamera, andre
blot fra en mobil. Og trods vi kom vidt omkring i de danske
spor, er det ikke nok til at dække hele det danske langrendsunivers, eller blive langrendsekspert på blot et par
uger. Derfor skal der lyde en enorm tak til alle jer, der har
bidraget med artikler, billeder og indhold. Og en lige så
stor tak til alle samarbejdspartnere som har sikret økonomi til at magasinet kunne udgives. Langrendmagasinet er
udarbejdet af frivillige kræfter, i alle ydertimer ved siden af
vores respektive fuldtidsjobs, og bragt ganske gratis til dig.
I januar, da landets første langrendsspor blev trukket, begyndte den første nysgerrighed. Skulle vi kaste os ud i langrend, som har været lagt på hylden siden barnsben? Ingen
gamle ski eller støvler kunne hives ud af skabet, så det var
helt forfra, hvis vi skulle.
Alle butikker var lukket ned. Websalg var et sats, da sneen
kunne være væk igen inden skiene nåede pakkeshoppen.
Da vi endelig fik taget beslutningen i februar, blev vi reddet
på målstregen af Steep & Deep i Holte, som havde udlevering ved døren på aftalt tidspunkt.
Vi håber, du vil nyde magasinet - velkommen i sporet.
M A RIE-LO UIS E A N DRE A S S E N &
A LE X A N DE R V IS S IN G
8