SUF DNA 2017 - Page 45



benyttet som sparringspartner for kommunens medarbejdere inden for det felt.
Gitte Kargo har mange års erfaring i arbejdet med spiseforstyrrelse, og derudover har hun en række efteruddannelser inden for området, herunder den såkaldte
KOK-uddannelse. Hun kunne se, hvad Marie kaldte
på, da hun i 2013 trådte ind ad døren i SUF Syd.
“Vi mødte en ung pige, som var i
opposition til alle systemer. Hun
havde været gennem flere indlæggelser og behandlingsforløb
og stejlede, når nogen stillede
krav og forsøgte at styre hendes
madindtag,” siger Gitte Kargo.
hed. Gitte Kargo forklarer den bagvedliggende pædagogiske strategi.
“I et tilfælde som Marie er du nødt til at give hende
en coping-strategi, som giver hende en chance for at
finde sig til rette. Havde vi kørt nultolerance, så havde Marie vendt os ryggen med det samme,” forklarer
Gitte Kargo.
Jeg ved, at jeg stadig har brug
for hjælp og støtte omkring
mig. Men i dag er det nok, at
jeg ved, at jeg har adgang til
Gitte på telefonen, og vi ellers
ses nogle gange om ugen.“
Får en coping-strategi
Marie, der af hensyn til sin jobfremtid ikke ønsker sit efternavn
oplyst, lider af både sukkersyge
Marie
og spiseforstyrrelse. Hendes spiseforstyrrelse består i et voldsomt spiseindtag kombineret
med efterfølgende opkast. En farlig cocktail, da hendes
blodsukker kommer ud af kontrol.
For Marie var mødet med SUF Syd også et nyt møde
med hendes spiseforstyrrelse. Hun fik at vide, at det
var strengt forbudt at kaste op på SUF Syd, men reglerne var anderledes end dem, som hun ellers havde
været vant til.
“Uanset hvor jeg tidligere havde været, så følte jeg, at
jeg var sat ind i en boks og et fastlagt skema. Min mad
blev målt og vejet, og jeg skulle tage 500 gram på om
ugen. Sådan en tilgang havde Gitte og de andre i SUF
ikke. De låste mig ikke fast. Her måtte jeg bare ikke
kaste op,” siger Marie.
Selv opkast var acceptabelt i SUF Syd. Så længe det
ikke foregik i SUF-huset men hjemme i Maries lejlig-
Bryder med tabu
Et væsentligt led i arbejdet med
Maries spiseforstyrrelse bestod i
at få skabt et åbent og tillidsfuldt
rum, hvor Marie ikke levede med
sin spiseforstyrrelse i det skjulte.
“Der var ikke sat rammer op for,
hvor meget jeg skulle spise. Men
hvis jeg spiste absurd meget,
så snakkede vi om det,” siger
Marie.
For Gitte Kargo og de øvrige
SUF-medarbejdere handler det
om gradvist at bringe de unge
tættere og tættere på at mestre eget liv – håndtere
den psykiske og sociale problemstilling, som de bærer
rundt på. Der anvendes hele tiden et individuelt blik.
Den personligt tilknyttede socialkonsulent er til rådighed 24 timer i døgnet. Der arbejdes målrettet på at
skabe en ramme, hvor det allermest sårbare får ord.
“Jeg er meget direkte over for Marie. Når jeg oplever,
at spiseforstyrrelsen har tag i hende, så siger jeg, hvad
jeg tror, at hun tænker. Det er en måde at vejlede hende
på, og den vejledning er vigtig for mange med spiseforstyrrelse,” pointerer Gitte Kargo.
For Marie var det en ny måde at blive mødt på.
“Gitte hjalp mig med at lukke trolden ud. Jeg syntes,
det var vildt pinligt, men det betød, at jeg ikke længere
levede med min forstyrrelse i det skjulte,” siger hun.
43

Paperturn



Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen