SUF DNA 2017 - Page 73



Tæt samspil med arbejdsplads
skaber udvikling
Trine arbejder på Det Gule Værksted og nyder godt af
samarbejdet mellem arbejdsplads og SUF Nord
En væsentlig forudsætning for Trines udvikling er, at
der er ensartethed og genkendelighed mellem hendes
forskellige livsverdener. I seks år har hun arbejdet på
Det Gule Værksted, et beskyttet beskæftigelsestilbud
til voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelser i Aabybro i Nordjylland.
“Trine er blevet mere og mere voksen og selvstændig
i den periode, hun har været hos os. Hun er jublende
stolt og glad hver eneste måned, når hun får sin lønseddel,” siger Dorte Scheuer, leder af Det Gule Værksted.
Fælles fokus
For Det Gule Værksted er det helt afgørende med et
tæt og konstruktivt samarbejde med SUF Nord.
“Opfølgningsmøder og mailudveksling, når der sker
vigtige ting i Trines liv, er med til at sikre, at vi hver
dag møder Trine med det, hun har brug for,” siger Pia
Berg, der er vejleder for Trine.
Det Gule Værksted oplever en respektfuld og åben
kommunikation med SUF Nord om såvel de ydre
strukturer og rammer omkring Trine som dialog om
den pædagogiske metode.
“Det er vigtigt, at vi deler erfaringer. Kendte rammer
med en fast struktur er det, hun har brug for for at
have plads til udvikling. Derudover har Trine stort
behov for anerkendelse, og her kan vi sammen med
SUF Nord sikre en fælles udvikling,” siger Pia Berg.
På Det Gule Værksted ser de Trines udvikling på flere
planer. Arbejdsmæssigt varetager hun med stor omhyggelighed flere opgaver, hvor hun blandt andet samler,
sorterer og pakker. Hendes personlige overskud viser
sig også på en anden front.
“Trine er utrolig hjælpsom. Hun har af egen fri vilje
budt ind på en række serviceopgaver som rengøring og
tømning af opvaskemaskine i løbet af hendes arbejdsdag,” siger Dorte Scheuer.
71

Paperturn



Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen