SUF DNA 2017 - Page 81



Den vanskelige
sidelinje
Winnie, en nær pårørende til Dennis,
er glad for, at Dennis hos BOAS
Frederiksberg har mødt forståelse for sine
problemer. “Dennis’ kontaktpersoner har
stor andel i de successer, han har opnået
indtil videre,” siger hun.
Dennis har altid haft en ganske særlig relation til sin
mors kusine, Winnie, som arbejdede i hans forældres
autoværksted, da han blev født. Dennis kom til verden
for tidligt, og Winnie støttede ham og hans forældre i
hans første år, ligesom han tidligt knyttede nære bånd
til hendes sønner.
Da Dennis blev syg, var det naturligt for ham at søge
støtte hos Winnie og hendes familie, og hun og hendes
mand har gennem flere år været der for ham.
Men at skulle være den, der følger med fra sidelinjen,
er ikke altid nogen let opgave.
“Både for Dennis, hans forældre og mig selv har det til
tider været svært at stå i en situation, hvor ingen af os
følte, at han fik den rette hjælp. Dennis var jo nærmest
kun et stort barn, da han blev indlagt på psykiatrisk
afdeling, og han blev på den måde revet væk hjemmefra på en ret brutal måde. Vi var meget bekymrede
for ham, da han var allermest syg, og hele familien var
meget ængstelige i den periode, hvor han var indlagt
på ungdomspsykiatrisk afdeling. Det var ganske enkelt
som om, at han ikke fik den rette behandling,” siger
Winnie.
Tre skridt frem – to tilbage
Hun har samtidig konstateret, at der er sket en markant forandring med Dennis, efter at han blev indskrevet hos BOAS Frederiksberg. Også selvom det som
pårørende kan føles som tre skridt frem og to tilbage.
“Som pårørende kan det være svært at forholde sig til
den langsommelige heling, der er forbundet med psykiske sygdomme, og Dennis har selv ofte sagt, at han
ville ønske, at han havde brækket et ben i stedet, så
det var noget, man kunne tage og føle på,” fortæller
Winnie og tilføjer:
“Men der har været markante fremskridt hos BOAS.
Jeg kan især se, at Dennis nu har langt nemmere ved at
håndtere rent praktiske ting og begå sig i hverdagen.
Forståelse og tryghed
Ind imellem ville Winnie ønske, at hun fik mere at vide
om, hvordan forløbet med Dennis går, så hun kunne
støtte ham endnu mere. Men hun er samtidig nødt til
at respektere, at det er Dennis, som er myndig, og som
selv skal komme med de oplysninger. Winnie bruger
hans ord til at danne sig sit eget indtryk af forløbet hos
BOAS Frederiksberg, og det er positivt,” understreger
hun:
“Når Dennis fortæller om sine kontaktpersoner, er det
meget tydeligt, at han er rigtig glad for at have mødt
nogen, der forstår ham, og som han er tryg ved. De
har været gode til at registrere, hvad han interesser sig
for, støtte op om det og i det hele taget tage hånd om
ham på en måde, der både udfordrer ham og hjælper
ham, når det er nødvendigt. Kontaktpersonerne har
stor andel i de successer, han har opnået indtil videre.”
Dennis kommer fortsat i Winnies hjem, når han har
behov for det, og selvom han er kommet langt i sin
udvikling, kan hun stadig se, at han mangler et stykke
for at kunne leve et normalt liv.
79

Paperturn



Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen