SUF DNA 2017 - Page 85



De svære relationer
“Lad være med at være så pisse negativ.”
Særligt i relationen til andre mennesker er Freja udfordret. Nu er hun i gang med VUC og møder mange,
som rent faktisk vil hendes samvær. Men hun har
aldrig lært rigtig at stole på nogen. På det punkt har
hun brug for hjælp og guidning.
At ordene ikke støder Freja, men får hende til at vågne,
skyldes, at hun har fået tillid til, at Henrik vil hende
det godt, og hun ved, at hun har brug for at få ændret
sine tankemønstre.
“Det er svært at forklare, hvad det præcist er, Henrik
gør, men han hjælper mig med at opbygge min selvtillid og mit selvværd. Jeg øver mig hele tiden i, at jeg
ikke skal gøre noget for at folk kan lide mig. De behøver ikke låne min lejlighed, eller jeg behøver ikke købe
ind for dem for at være god nok,” siger Freja.
“…så pisse negativ”
Hver dag snakker hun med Henrik. At han er tilgængelig i døgnets 24 timer, er en stor hjælp og tryghed for
hende – også selvom hun ikke har brug for kontakten.
Hun ved, at han er der, og for Freja handler det mest af
alt om at have en voksen ved sin side, som kan hjælpe
med at korrigere hendes selvbillede.
“Jeg har meget med, at jeg ikke er god, klog og pæn
nok. Henrik hjælper mig med at finde ud af, at jeg ikke
er så dum, som jeg tror.”
Freja beskriver Henriks modspil som kærlige spark
over benet. Lidt genert og forlegen fortæller hun om
den respons, hun kan få:
“Hvis du er så dum, hvordan kan det så være, at du
kun fik 10- og 12-taller i 10. klasse?”
Men det er også mere direkte opfordringer, som Freja tager imod, også selvom de i situationen kan virke
hårde:
“Jeg har været vant til at se mig selv som uduelig, og
derfor har jeg også gemt mig væk og været negativ.
Henrik prøver at hjælpe mig til at forstå, at sådan er
mit liv faktisk ikke i dag,” siger Freja.
I dag både glad og ked af det
Hun er i gang med den lange proces at lære sig selv at
kende og at lære at føle sig elsket. Til sin egen overrask­
else tager hun store skridt.
“I mange år har jeg defineret mig selv som ligeglad og
hård, men jeg har fundet ud af, at jeg ikke er ligeglad,”
siger Freja og tegner et billede af den 18-årige pige,
som hun ser, når hun i dag kigger sig i spejlet:
“Jeg laver mine lektier. Jeg render ikke rundt ude i
byen til langt ud på natten. Jeg styrketræner fem gange
om ugen. Jeg interesserer mig for mine venner og for,
hvad de laver. Jeg kan både være glad, og jeg kan være
ked af det, uden det betyder, at verden går under.”
Nu tør hun også kigge længere frem end det billede,
som hun ser af sig selv i spejlet her og nu. Nu tør hun
drømme.
“Det turde jeg ikke førhen. Jeg har tidligere tænkt om
livet, at man må tage det, som man kan få. I dag tænker jeg, at man må kæmpe for det, som man gerne vil
have.”
83

Paperturn



Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen